Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Spirer

De forskellige plantearter, der især anvendes til spirer, kan alle henføres til enten ærteblomstfamilien eller korsblomstfamilien. Til ærteblomstfamilien (Papilionaceae) hører mungbønne, adzukibønne, sojabønne, linser, ærter, kikærter og lucerne. Korsblomstfamilien (Cruciferae) er repræsenteret ved de såkaldte krydderspirer, som er spirer af radise, sennep og ræddike.

I Asien har spirede frø fra bælgplanter, kornplanter o.a. i årtusinder fundet anvendelse både som urtemedicin, men også, især i senere tid, i madlavningen. Til Europa udbredtes kendskabet til brugen af spirer dog først i 1500- og 1600-tallet. Spirer er bl.a. i en periode blevet anvendt inden for den engelske flåde til forebyggelse af skørbug.

Mungbønne (Vigna radiata L., Phaseolus aureus Roxb.) er den mest almindelige til fremstilling af bønnespirer. Frøene har en grøn frøskal og er relativt små. Spirerne er meget sprøde og har en behagelig mild smag.

Sojabønne (Glycine max) forveksles ofte med mungbønnen, men anvendes ikke ret meget til spirer pga. dårlig spiring og mange syge frø. Spirerne bør desuden koges inden spisning, da de indeholder stoffer, som hæmmer fordøjelsen.

Adzukibønne eller azukibønne (Phaseolus augularis) har rødbrun skal og er 2-3 gange større end mungbønnen. Spirerne er relativt stærke i smagen og anvendes som regel kun i blandinger.

Lucernefrø (Medicago sativa) er meget små og har brune frøskaller. Spirerne er bedst, når kimbladene er udviklede og blevet grønne. Smagen er meget mild.

Kikærter eller kikerærter (Cicer arietinum) er gullige og meget store. Spirerne er lidt grove og har en let bitter smag. De anvendes derfor bedst i blandinger med andre spirer.

Af ærter (Pisum sativum) anvendes kun de grønfrøede typer, som er kendetegnet ved at give spirer med en karakteristisk ærtesmag.

Af linser (Lens culinaris ) anvendes både røde og grønne typer, ofte blandede. Smagen er relativt neutral.

Betydning i kosten
Bønnespirer hører til blandt de energirige grønsager. De har et stort indhold af vitaminerne B1,B2 og C.
*lmtabel*

Typiske fejl
Misfarvning, udtørring, overudvikling, gæring, råd og skimmel.

Opbevaring og holdbarhed
Spirer opbevares bedst ved 0°C og 95-100 % relativ fugtighed, hvor de emballerede kan holde sig i 4-5 dage. Ved 20°C og 60 % relativ fugtighed kan spirer kun holde sig 1 dag.
*saeson*

Kilde
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.

-






Cookiesinformation