|
Leksikon Agurk
Agurk betegnes også som slangeagurk og hører til græskarfamilien (Curcurbitaceae). Agurkeplanten stammer fra det nordlige Indien, hvor den vokser vildt ved foden af Himalayabjergene. De spiselige typer af agurk, som er mindre bitre end de vilde typer, har været dyrket i mindst 3000 år, bl.a. i Kina.
I det gamle Ægypten kendtes agurk, idet den findes i udsmykningerne i templerne. Fra Ægypten bredte den sig til de øvrige Middelhavslande og senere, med romerne, til resten af Europa.
Agurken har derfor været kendt og anvendt gennem hele middelalderen, men først i dette århundrede er den blevet almindelig i Danmark i den form, vi kender den.
Agurkeplanten er en ét-årig slyngplante. Selve agurken er egentlig en umoden frugt, hvor de uudviklede frø sidder i 6 rækker. Mens det tidligere var et problem med bitre agurker, findes der i dag sorter, som udelukkende giver velsmagende frugter.
Cucumis-slægten er stor og omfatter ud over slangeagurker også drueagurker og asier.
Betydning i kosten Agurk hører til de meget lavenergiholdige grønsager. Agurk indeholder meget kalium og vitamin C. *lmtabel* Typiske fejl Køleskader (indsunkne pletter, glassset frugtkød), udtørring, ethylenskader (gulfarvning), råd (oftest i enderne) og fremskreden frøudvikling (fortykkelse i blomsterenden).
Opbevaring og holdbarhed Den ideelle opbevaring for agurk er ved 7-14°C og 95-100% relativ fugtighed, afhængig af sorten. Agurken har en holdbarhed på ca. 8-10 dage ved 7-14°C. De er følsomme for kuldeskader og den indre temperatur bør aldrig blive mindre end 10°C.
*saeson* Konserveringsformer Dybfrysning Agurkerne skæres i tynde skiver og fryses i passende portioner. De tøs op i eddikemarinade, der skal være stærk, da den trækker vandet ud af agurkerne. Kilder Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding. Kirsten Fasmer, ”Forrådsbogen” , Høst & Søns Forlag, København 1981. Cucumis sativus L.
|