Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Vindrue

Vindruen hører til vinstokfamilien. De har været dyrket i meget lang tid, og lige så længe har man kendt kunsten at gære druesaft til druevin. I den antikke kultur vrimler det med billeder af vin, og i det gamle Grækenland og Rom havde man ligefrem en vingud.

Oprindeligt kommer vinranken fra Sydvestasien, fra Armenien. Her kendte man former, som minder om vore dages druer, allerede for over 6000 år siden. Herfra er den blevet spredt via Lilleasien og Ægypten til resten af Middelhavsområdet. I Ægypten findes vin afbildet i mosaikker, som er 4500 år gamle, og også i Det gamle Testamente omtales vin.

Romerne bragte vinen til mere nordlige områder, blandt andet helt til Tyskland og England. Senere blev den bragt med til USA, hvor der i Californien sker en betydelig dyrkning af vin.

Druer specielt til spisebrug dukker op i det 17. århundrede, men kun i adelskredse og i klostre hvor økonomien ikke betød noget. Senere har druer til spisebrug været dyrket mange steder i drivhuse, og der finder stadig en betydelig dyrkning af druer sted i drivhuse i Belgien og Holland. Af den samlede produktion af druer anvendes ca. 10 % til spisebrug, mens 5 % tørres til rosiner, og resten gæres til vin.

Betydning i kosten
Vindruer hører til de energirige frugter.
*lmtabel*

Typiske fejl
Råd, skimmel og trykskader.

Opbevaring og holdbarhed
Vindruer opbevares bedst ved 0°C og 95-100% relativ fugtighed. Holdbarheden er sortsafhængig.
*saeson*

Kilde
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.

Vitis vinifera






Cookiesinformation