Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Savoykål

Savoykål

Savoykål hører til korsblomstfamilien (Crusiferae). Den har en stor del af sin historie fælles med de øvrige hovedkål. Savoykålen menes opstået som selvstændig kåltype engang i middelalderen i Savoyen, som ligger i det sydøstlige Frankrig.

I Danmark findes den omtalt i slutningen af 1600-tallet. Savoykålen har dog aldrig vundet nogen stor udbredelse her i landet. I Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig er der derimod en stor
produktion af denne grønsag.

Savoykål er kendetegnet ved de bølgede og mere eller mindre krusede blade. Den har ikke så stærk en kålsmag som de øvrige kåltyper. Af savoykål findes der gule og grønne typer, hvor det er de grønne, der er de mest almindelige.

Savoykål er mere vinterhårdfør end hvidkål, hvilket medfører, at den kan høstes senere end hvidkål, og i milde egne af landet kan den stå på marken til hen i januar.

Betydning i kosten
Savoykål hører til blandt de moderat energiholdige grønsager. Den har et stort indhold af mineralet kalium og af kostfibre.
*lmtabel*

Typiske fejl
Misfarvning, udtørring, indre fejl og dårlig afpudsning.

Opbevaring og holdbarhed
Savoykål opbevares bedst ved –2-0°C og 95-100 % relativ fugtighed. Ved 0°C kan de holde sig i ca. 40 døgn og ved -2°C i op til 120 døgn.
*saeson*

Konserveringsformer

Dybfrysning
De yderste,  grove blade fjernes. Kålhovedet deles i kvarte eller snittes fint. Blancheringstiden for kvarte kålhoveder er 10 min og for kålsnitterne 3-5 min.
Ved optøning koges kvarte kålhoveder i 10 min, mens kålsnitterne koges i 7-8 min.

Kilder

Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.
Kirsten Fasmer, ”Forrådsbogen” , Høst & Søns Forlag, København 1981.

Brassica oleracea var. sabauda






Cookiesinformation