Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Pastinak

Pastinak

Pastinak tilhører skærmplantefamilien (Umbelliferae). Den er oprindeligt hjemmehørende i Syd- og Mellemeuropa, hvor den især voksede i engområder. Denne stamform findes i dag også vildtvoksende i Danmark, hvor man kan finde den langs veje og gærder. Den er her karakteristisk med sine gule skærme, der kan ses i juli og august.

Som kulturplante hører pastinakken til gruppen af meget gamle kulturplanter. Den har været kendt og dyrket af de gamle grækere og romere. Til Norden antages den at være indført i Middelalderen, men er svær at tidsfæste nøjagtigt, da den i lang tid havde navn fælles med gulerod. Pastinakken var ikke velset i klostrene, da den var kendt for at stimulere kønsdriften.

Der findes forskellige typer af pastinak, lange kegleformede, halvlange kegleformede og runde til fladrunde. Det er især den lange type, der er kendt. Pastinak overvintrer på friland, idet den tåler en del frost.

I Danmark er der en meget beskeden produktion af pastinak, og hovedparten går til industri.

Betydning i kosten
Pastinak hører til blandt de mere energirige grønsager.
*lmtabel*

Typiske fejl
Udtørring, indvendig brunfarvning og råd.

Opbevaring og holdbarhed
Pastinak opbevares bedst ved 0°C og 95-100 % relativ fugtighed, hvor den hos producenten kan holde sig i 2-6 måneder og i detailleddet i 3-4 uger. Ved 20°C og 60 % relativ fugtighed kan pastinak holde sig i 4-6 dage.
*saeson*

Kilde
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.

Pastinaca sativa






Cookiesinformation