Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Kinakål

Kinakål

Kinakål, også kaldet pe-tsai, tilhører de korsblomstrendes familie (Crusiferae), ligesom de øvrige kål. Kinakål stammer fra Østasien, hvor den bl.a. i Kina har været dyrket i meget lang tid. Herfra er den spredt til de øvrige områder i Asien, især til Japan og Taiwan, hvor kinakål i dag har stor udbredelse. I Europa har kinakål været kendt i flere hundrede år, men uden at det har været dyrket i væsentligt omfang. Først i midten af det 19. århundrede påbegyndtes en avl i Østrig og Schweiz, og i lang tid var disse lande ene om at dyrke kinakål i Europa. Først i de senere år er de øvrige lande, herunder også Danmark, for alvor begyndt at dyrke kinakål

Kinakål er en ét-årig plante, hvor de rosetstillede blade danner et nogenlunde fast hoved under opvækst. Hovedet rummer oplagsnæring for den blomsterstand, der bryder frem fra stokspidsen. Den frembrydende blomsterstand ses tydeligt i de lagrede kål sidst på sæsonen.

Der findes mange forskellige typer af kinakål, lige fra lange, smalle hoveder, hvor bladstilkene er meget brede, og hvor hovederne ikke er lukkede foroven, til stærkt afrundede hoveder med krøllede, lysegrønne blade med smalle bladribber og med lukkede hoveder.

Betydning i kosten
Kinakål hører til blandt de lavenergiholdige grønsager. Kinakål har et betydeligt indhold af vitaminer, især C og folsyre.
*lmtabel*

Typiske fejl
Udtørring, misfarvning (sorte pletter i karstrengene), råd, skimmel, fryseskader (glasagtige blade), ethylenskader (bladene bliver gulfarvede og slipper stokken) og genvækst.

Opbevaring og holdbarhed
Kinakål opbevares bedst ved 0°C og 95-100 % relativ fugtighed, hvor de kan holde sig i op til 24 døgn.
*saeson*

Kilde
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.

Brassica pekinensis (Lour.) Rupr.






Cookiesinformation