Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Jordbær

Jordbær

Jordbærplanten hører til rosenfamilien (Rosaceae), og frugten er botanisk set ikke et bær men en flerfoldsfrugt, hvor de små kerner på jordbærret er små nødder. Det, vi spiser og kalder jordbær, er blomsterbunden, der under frugtmodningen svulmer op og bliver saftig.

Stamformerne til jordbær kendes ikke. Vilde jordbær findes over store dele af Amerika, Europa og Asien. I Europa findes stadig vilde skovjordbær, som er den form, hvorunder romerne kendte jordbær. Indsamling af vilde skovjordbær var indtil 1300-tallet den måde, man fik jordbær på, men derefter begyndte en avl på indsamlede planter. I det 17. århundrede begyndte man at anvende en af de vilde former fra Nordamerika, og først i slutningen af forrige århundrede opstod den art jordbær, som vi kender i dag.

Denne art er storfrugtet, sød og yderig og er en krydsning mellem skarlagenjordbær, som stammer fra Nordamerika, og Chile-jordbær fra Sydamerika. Herudfra findes et utal af sorter, som tilgodeser forskelle i sæson, klima og jordbund.

I dag avles jordbær over store dele af verden med USA, Polen, Japan og Italien som de største producenter. I Danmark er jordbærret en af de mest almindelige frugter. Både erhvervsavl og privatavl af jordbær er meget udbredt og har været det i århundreder.

Betydning i kosten
Jordbær hører til de moderat energiholdige frugter. De har et stort indhold af C og K-vitamin, af mineralet mangan og af kostfibre.
*lmtabel*

Typiske fejl
Overmodenhed, udtørring, skimmel, råd og trykpletter.

Opbevaring og holdbarhed
Jordbær opbevares bedst ved 0°C og 95-100 % relativ fugtighed. Holdbarheden er afhængig af sort, modningsstadiet og høstbetingelserne. Ved 0°C har de ca. en holdbarhed på 5 døgn, mens de ved 20°C har en holdbarheden på 1 døgn.
*saeson*

Konserveringsformer
De lyse jordbærsorter er spisesorter, mens syltebær er mørkere røde og ofte mindre. Skovjordbær har den fineste smag og aroma
Friske jordbær har en meget begrænset holdbarhed, de bør skylles forsigtig inden de  pilles og derefter tilberedes straks.

Dybfrysning
Jordbær kan fryses ned, som de er.
De kan også drysses med sukker før nedfrysningen. 1 kg jordbær drysses lagvis med ca. 200 g sukker direkte i fryseemballagen. Den bedste fryseemballage er aluminiumsposer, da jordbærrene er stærkt duftende bær.
Endelig kan jordbær fryses ned i en sukkerlage. Til 1 kg bær i lage bruges en sukkerlage af  ½ liter vand og 300 g sukker. Jordbærrene lægges i fryseemballage og lagen hældes over. Bærrene skal lige netop være dækkede

Syltning
1 kg jordbær
600 g sukker
1 tsk. konserveringsmiddel

Jordbærrene skylles, pilles og kommes i en gryde med det vand, der hænger ved. Sukkeret drysses i,  bærrene vendes forsigtigt og stilles til saftning i et par timer.
Jordbærrene bringes langsomt til kog og koger i 10-15 min. Bærrene lægges over i et glas, mens saften koges yderligere i 5-10 min, skummes, tilsættes konserveringsmiddel og hældes over bærrene. Der lukkes med et tætsluttende låg.

Henkogning
1 kg jordbær
300 g sukker

Jordbærrene drysses med sukker og stilles til saftning et køligt sted  i 6-12 timer. Derefter røres der forsigtigt i bærrene, så sukkeret opløses. Bær og saft hældes over i et henkogningsglas og henkoges i 35 min ved 85°C.

Marmelade
1 kg jordbær
500 g sukker
Knapt 1 brev geleringsmiddel

Jordbærrene skylles, pilles, skæres i halve og koges forsigtig i en gryde med det vand, der hænger ved. Bærrene koges i ca.10 min, hvorefter sukkeret røres i og der gives et opkog. Geleringsmidlet røres med sukker og kommes i, og marmeladen skal kog endnu 2 min. Marmeladen skummes og hældes i glas, som lukkes med det samme.

Saft
1 kg jordbær
3 dl vand
Pr. liter saft bruges 450 g sukker
1 spsk. konserveringsmiddel

Bærrene skylles og bringes langsomt i kog under låg sammen med vandet. Jordbærrene masses  mod grydekanten og der koges endnu 10 min. Mosen hældes i en saftpose og stilles til afdrypning. Saften måles og der gives et opkog med 450 g sukker pr. liter saft, hvorefter den skummes, konserveringsmidlet tilsættes og saften hældes på flasker.

Kryddersnaps.
Et passende glas fyldes med jordbær – ca. 2/3 fuldt – og dækkes med enten Brøndum eller Jubilæum. Snapsen skal trække mindst 1 måned gerne 2, hvorefter bærrene filtreres fra. Snapsen er et koncentrat og skal fortyndes. Man kan evt. smage snapsen til med lidt honning. Skovjordbær giver lang den fineste kryddersnaps

Kilder
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.
Kirsten Fasmer, ”Forrådsbogen” , Høst & Søns Forlag, København 1981.

Fragaria ananassa Duch.






Cookiesinformation