Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Bønner

Bønner Bønne tilhører ærteblomstfamilien (Papilionaceae), og de 2 mest almindelige arter i Danmark er pralbønne (Phaseolus coccineus) og havebønne (Phaseolus vulgaris).

Det menes, at bønnerne oprindeligt stammer fra Mellemamerika. De ældste fund af bønner dateres mellem 7000-4300 f. Kr. fra Mexico. Til Europa kommer de i 1500-tallet og nævnes første gang i Danmark i 1647.

Pralbønnen er kun meget lidt anvendt i Danmark som grønsag, hvorimod den dyrkes en del i haverne som prydvækst. Pralbønnen er betydelig større end havebønnen og er desuden bredere og foretrækkes flad, dvs. med ikke udviklede frø.

Af havebønnen findes en række typer, hvor kun brydbønner og voksbønner er almindeligt kendt i Danmark. Brydbønner er runde og kødfulde, og afhængig af længden bruges de enten hele eller skåret i mindre stykker. Voksbønnerne er gule og ligeledes runde og kødfulde. Tidligere var det nødvendigt at ribbe bønnerne før brug, men i dag er næsten alle sorter ribbefri.

Bønner er en varmekrævende kultur, og Danmark ligger på nordgrænsen for dyrkning, hvilket giver meget svingende udbytter fra år til år. Dette har medført, at dyrkningen af bønner i Danmark til industri er ophørt, mens bønner til konsum stadig produceres. Inden for denne kultur er selvpluk blevet populært.

Betydning i kosten
Bønner hører til de moderat energiholdige grønsager. De indeholder meget af vitaminerne A, folacin, C og K samt af mineralet kalium og af kostfibre.
*lmtabel*
Typiske fejl
Udtørring, misfarvning, rådne ender, svampepletter, kernestørrelsen, jordforurening og indsunkne pletter.

Opbevaring og holdbarhed
Bønner opbevares bedst ved 5-6°C og 95-100 % relativ fugtighed, hvor de kan holde sig i op til 7 døgn.
*saeson*

Konserveringsformer

Tørring
Bønner, der skal tørres, skal være helt modne, hvorefter hele planten trækkes op og hænges med rodenden opad enten under taghænget eller i et tørt, velventileret rum. Derefter tærskes bønnerne af planterne.
Man kan eftertørre en halv time i ovnen ved ca. 80°C for at dræbe eventuelle insektskæg og orm. Bønnerne bør opbevares tørt.

Dybfrysning
Bønner er meget velegnet til dybfrysning. De plukkes, før de bliver for grove, skæres eventuelt i mindre stykker, blancheres 3 min., emballeres og fryses ned.

Henkogning
1 kg rensede bønner
4 dl vand
1 tsk. Salt
Evt. 2 knsp. vinsyre

Blancher bønnerne i vandet og pak dem tæt i henkogningsglas. Tilsæt salt og evt. en knsp. vinsyre for at undgå misfarvning til blancheringsvandet. Giv blancheringsvandet et opkog og hæld det over bønnerne, der skal være helt dækkede. Luk og henkog straks over to omgange,  første gang  35 min ved 100°C, anden gang i 30 min

Kilder
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.
Kirsten Fasmer, ”Forrådsbogen” , Høst & Søns Forlag, København 1981.Phaseolus coccineus, Phaseolus vulgaris






Cookiesinformation