Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
De Nordiske Næringsstofanbefalinger

Mennesket har brug for et halvt hundrede forskellige næringsstoffer for at holde kroppens mangfoldige funktioner i gang. Alle næringsstofferne findes i vores madvarer, men i meget varierende mængder fra det ene levnedsmiddel til det andet.

 

Siden 1980 har der eksisteret fællesnordiske retningslinier for kostens sammensætning med hensyn til fedt, kulhydrat og protein samt det anbefalede indtag af vitaminer og mineraler. De bærer navnet ”Nordiske Næringsstofanbefalinger” og omfatter følgende:

  • Anbefalinger for fordeling af energigivende næringsstoffer(fedt, kulhydrat, protein).
  • Anbefalinger for indtag af vitaminer og mineraler.
  • Referenceværdier for energiindtag.
  • Anbefalinger for indtag af salt.
  • Anbefalinger for indtag af alkohol.
  • Normer for vurdering af mindste og største indtag af udvalgte næringsstoffer.
Anbefalingerne retter sig mod fagfolk, som arbejder med ernæringsmæssige problemstillinger. De forudsættes anvendt ved planlægning af kost til forskellige grupper af mennesker, som grundlag ved undervisning og oplysning om sund kost og ved vurdering af kostundersøgelser. Endvidere indgår anbefalingerne som en del af grundlaget for ernærings- og levnedmiddelpolitikken.

 

Den seneste udgave er fra 1996. Anbefalingerne må tilpasses og opdateres, når ny viden kommer til. I øjeblikket arbejder en nordisk ekspertgruppe med en revision, som skal blive til Nordiske Næringsstofanbefalinger 2004.

Ved oplysning om sund kost til befolkningen anvendes ofte enkle kostråd eller kostmodeller, som er lette at forstå og huske og som kan bruges direkte i den daglige planlægning af kosten. Et eksempel er ”De syv kostråd” som Statens Husholdningsråd (nu Forbrugerstyrelsen) har udarbejdet sammen med Levnedsmiddelstyrelsen (nu Fødevaredirektoratet), Forskningsinstitut for Human Ernæring og Ernærings- og husholdningsøkonomforeningen. Andre eksempler er kostciklen (Statens Husholdningsråd) og madpyramiden (FDB/Coop Danmark).

Fordelingen af energigivende næringsstoffer
Ifølge de Nordiske Næringsstofanbefalinger må maksimum 30 % af energien i kosten komme fra fedt. Heraf bør højst 10 % være fra mættet fedt, 10-15 % fra enkeltumættet fedt og 5-10 % fra flerumættet fedt. Essentielle (polyumættede n-6 og n-3) fedtsyrer bør bidrage med mindst 3 pct. af energiindtaget.

Anbefalingen for kulhydrat er, at 55-60 % af kostens energi bør komme herfra. For kostfiber gælder et indtag på 25-35 gram dagligt. Raffineret sukker må maksimalt udgøre 10 % af energien for børn og småtspisende voksne.

Endelig anbefales, at 10-15 % af kostens energi kommer fra protein.

Fordelingen af energi på måltider
Hvorledes man fordeler sin mad på måltiderne kan naturligvis varieres, men de officielle nordiske anbefalinger lyder, at man dagligt bør spise tre hovedmåltider og to til tre mellemmåltider. Energien bør fordeles jævnt på hele dagen.

Anbefalinger for indtag af vitaminer og mineraler
Anbefalinger for indtag af visse vitaminer og mineraler hænger nøje sammen med alder og køn, og eventuel graviditet eller amning. En udførlig tabel kan findes i den første af nedenstående kilder. Danskerne får dækket deres behov for vitaminer og mineraler gennem en almindelig varieret kost.

Referenceværdier for energiindtag
Anbefalinger for energiindtag er afhængig af køn, alder og fysisk aktivitet. Mænd har et større energibehov end kvinder, men dette er til dels også afhængig af størrelse. Energibehovet er størst i alderen 19-30 år, og falder lidt med alderen. Således har mænd (70±10 kg) med stillesiddende arbejde og ingen eller begrænset fysisk aktivitet i fritiden et energibehov på 9000-13000 KJ/dag, mens kvinder (60±10 kg) med tilsvarende begrænset fysisk aktivitet har et energibehov på 7500-10000 KJ/dag. Ved regelmæssig fysisk aktivitet i fritiden vil energibehovet være ca. 2000 KJ større pr. dag. En udførlig tabel kan findes i den første af nedenstående kilder.

Særlige behov
Anbefalinger for energi-, vitamin- og mineralindtag hænger sammen med alder, køn og grad af fysik aktivitet. Ligeledes skal man være opmærksom på specielle ernæringsmæssige behov, hvis man er gravid, dyrker eliteidræt eller lider af ernæringsrelaterede sygdomme som f.eks. fedme, forstoppelse, sukkersyge, kræft og hjerte-karsygdomme.

Kilder
Fødevaredirektoratet
Forbrugerstyrelsen, Forbrug.dk: Altomkost.dk: Altomkost

-






Cookiesinformation