|
Leksikon Artiskok
Artiskokken tilhører kurvblomstfamilien (Compositae) og er nær beslægtet med tidsel. Den stammer fra Middelhavsområdet, hvor den dyrkedes en del af romerne, men er først sent blevet kendt i Danmark.
Planten, der kan blive op til 2 m. høj, er flerårig, men overvintring i Danmark er meget vanskelig på grund af rodstokkens følsomhed overfor frost og vandlidende jord.
Det er blomsterknoppen som høstes. Dette gøres lige før blomstring, mens knoppen endnu er tæt lukket. De ellers kønne blå blomster må altså ikke være at se på artiskokken. Der findes grønne, violette og hvide typer, men det er hovedsageligt de grønne, der findes på det danske marked.
Der findes ingen erhvervsmæssig avl i Danmark, men det er ikke ualmindeligt at se den forsøgt dyrket i haver.
Betydning i kosten Artiskokker hører til de moderat energiholdige grøntsager.
*lmtabel* Typiske fejl Brune blade (ældning), skimmel, misfarvning af skaft, åbne, udtørring, træethed og råd.
Opbevaring og holdbarhed Artiskokker opbevares bedst ved 0°C og 95-100 % relativ fugtighed, hvor de løse kan holde sig i 10-20 dage og emballerede i 7-10 dage. Ved 20°C og 60 % relativ fugtighed kan artiskokker holde sig i 2-3 dage. *saeson* Konserveringsformer Normalt spises det nederste af kronbladene og bunden, man kan faktisk også spise stænglen – den bruges på samme måde som blegselleri. Dybfrysning Kog artiskokkerne i ca. 30 min. Fjern blade og skæg og afkøl artiskokbundene før de emballeres og fryses. Når de skal bruges, kommes de frosne artiskokbunde i en gryde med kogende vand tilsat salt og koges i 5 min. Henkogning Artiskokkerne koges hele i ca. 30 min, hvorefter kronbladene og skægget fjernes. Artiskokbundene lægges i henkogningsglas og lages hældes over så den dækker. Lagen består af 1 liter vand tilsat 1 spsk. citronsaft eller eddike samt 1 tsk. salt. I en henkogningskedel beregnes første omgang til 50 min ved 100°C, anden omgang til 30 min. Kilder Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding. Kirsten Fasmer, ”Forrådsbogen” , Høst & Søns Forlag, København 1981. Cynara scolymus
|