Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Vindruekerneolie

De mest almindelige vindruekerneolier er ekstraherede, men de kan købes både kold- og varmpressede. Koldpresset vindruekerneolie er lidt bitter og træagtig i smagen, mens de ekstraherede olier stort set ikke smager af noget. Det er en olie med mange flerumættede fedtsyrer, så den egner sig bedst til kolde formål så som dressing, mayonnaise og lignende eller til bagning.

Fedtsyrefordeling for vindruekerneolie:
Mættede fedtsyrer: 10 gram pr. 100 gram = 10% af fedtsyrerne.
Enkeltumættede fedtsyrer: 18 gram pr. 100 gram = 19% af fedtsyrerne.
Flerumættede fedtsyrer: 68 gram pr. 100 gram = 71% af fedtsyrerne.

Betydning i kosten
Olier har generelt en bedre fedtsyresammensætning end animalsk fedt og vindruekerneolie har en god fordeling af fedtsyrer, idet den indeholder en stor andel enkeltumættede eller flerumættede fedtsyrer og kun en lille andel af de mættede.

Nogle planteolier indeholder E-vitamin, dog i meget varierende mængder.

Opbevaring og holdbarhed
Opbevaringen er vigtig for smag og friskhed. Fedtsyrer kan blive ødelagt af blandt andet lys, varme og luftens ilt, så de bliver harske og mindre sunde. Olier i gennemsigtig emballage bliver påvirket af lys al den tid, de står på butikshylderne. Det, sammen med den relativt høje temperatur i butikken, giver stor risiko for, at olien tager skade. Det bedste er derfor at købe olier i f.eks. metaldunke eller mørkfarvet glas. Man skal desuden være opmærksom på holdbarhedstiden, som også påvirkes af opbevaringsforholdene. Det er vigtigt at stille fedtstof mørkt og køligt og køleskabet er en udmærket løsning. Der bør være låg på olieflasken.

Kilder:
Forbruger Styrelsen
SLU Sveriges Landbrugs Universitet
Gastrocorner






Cookiesinformation