Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Opbevaring af fedtstoffer

Fedtstoffer opbevares bedst mørkt, køligt og godt pakket ind. Dette skyldes, at fedtsyrer kan blive ødelagt af blandt andet lys, varme og luftens ilt, så de bliver harske (af oxidation) og mindre sunde. F.eks. bliver olier i gennemsigtig emballage påvirket af lys i al den tid, de står på butikshylderne. Det, sammen med den relativt høje temperatur i butikken, giver stor risiko for, at olien tager skade. Det bedste er derfor at købe olier i f.eks. metaldunke eller mørkfarvet glas.

I køleskabet er der både mørkt og køligt, og det er derfor udmærket til opbevaring af fedtstoffer. Faste fedtstoffer, som smør og margarine, skal være ordentligt pakket ind, så lys, varme og ilt udelukkes, og så det undgås, at produkterne optager smag fra andre madvarer. Ligeledes bør der være låg på olieflasken.

Holdbarheden for fedtstoffer er ofte forholdsvis lang, men påvirkes i høj grad af opbevaringsforholdene.

Kilde:
Forbruger Styrelsen: Fedt og olier 






Cookiesinformation