Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Lime

Lime er som citrusfrugt af rudefamilien (Rutaceae). Den stammer fra Sydøstasien, sandsynligvis fra Malaysia. Herfra er den blevet bragt til Indien og Iran og videre til Europa, hvortil den kom i det 13. århundrede. Spanierne førte lime med sig til Amerika, hvor den i dag findes vildtvoksende mange steder. I dag dyrkes den især i Mellemamerika og i visse dele af Asien.

Lime er et lille træ med kraftige torne. Bladene er små og lysegrønne. De små hvide blomster er samlet i kvaster.

Lime er grøn, både den tynde skal og det saftige frugtkød har en frisk grøn farve. Den er oval og på størrelse med et hønseæg. Limefrugten har ligesom citron en syrlig smag, men lime er mere saftig og aromatisk end citron. De fleste limesorter, der sælges i Danmark, er kernefri.

En særlig limetype, kaldet kafirlime, adskiller sig fra andre limefrugter ved at have en meget ujævn og knortet overflade.

Betydning i kosten
Lime er blandt de moderat energiholdige frugter, og har et højt indhold af C-vitamin.
*lmtabel*

Typiske fejl
Overfladefejl og skimmel.

Opbevaring og holdbarhed
Den ideelle opbevaring er ved 8-10°C og 90 % relativ fugtighed, hvor limefrugten kan holde sig i 6-8 uger.
*saeson*

Kilde
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.

Citrus aurantifolia






Cookiesinformation