Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Eddikesyltning

Man kan sylte forskellige grøntsager og enkelte frugter i en lage af eddike, sukker og krydderier. Eksempelvis rødbeder, agurker og asier, chutney og pickles.

Der anvendes almindelig husholdningseddike, som har en konserverende virkning. Bakterier kan ikke trives i sure opløsninger.
Sukkeret tilsættes mest af smagsmæssige grunde, og man kan godt erstatte en del af sukkermængden med kunstigt sødestof. For en sikkerheds skyld bør man også tilsætte konserveringsmiddel (80 g benzosurt natron i 1 liter kogende vand, se mængden under de forskellige produkter  i madleksikonet) eller købes færdigt fx atamon.

I eddikesyltning er der frit slag for fantasien. Krydderierne, der kommes i lagen, kan eksempelvis være dildkroner, løg, hvidløg, estragon, peberrod, laurbærblade, ingefær, sennep og peber. Se forslag under de enkelte produkter i madleksikonet.

Asier og agurker og andre vandholdige produkter skal forsaltes inden syltningen, for at vandet kan trække ud af dem. Vandet vil ellers trække ud i syltelagen og fortynde den. Dette resulterer i en forringet holdbarhed.

Emballage og udstyr
Det eddikesyltede opbevares bedst i glas med tætsluttende låg. Man bør ikke sylte i aluminiumsgryder, da gryden angribes af eddiken.

Opbevaring
Eddikesyltede produkter opbevares køligt og mørkt. Det er vigtigt af indholdet er helt dækkede af lagen, der kan evt. lægges et pres over indholdet i glassene.


Kilde: ”Forrådsbogen” af Kristen Fasmer, Høst & Søn 1981

 


 

-






Cookiesinformation