Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Dybfrysning

For en lang række af havens produkter er dybfrysning den bedste konserveringsmetode. Ved dybfrysning af frugter og grøntsager bevares udseende, næringsindhold og smag på en tilfredsstillende måde. Temperaturen i fryseren skal være mindst ¸18 grader, herved bremses de forskellige mikroorganismers og enzymers aktivitet. Processerne sætter først i gang igen, når produkterne tages ud af fryseren.

Det er meget vigtig, at man emballerer de produkter, der skal fryses, i indpakningsmateriale, der er beregnet til dette formål, og som kan tåle den lave temperatur i fryseren. Fryseemballage skal være aromatæt og vanddamptæt og kunne slutte tæt om produkterne, og det er praktisk at have følgende ved hånden:

  • Frysetape
  • Frysealufolie
  • Forme af aluminium og plast, gerne med låg
  • Fryseposer
  • Samt etiketter til mærkning
  • Yoghurtbægre og mælkekartoner kan også bruges.

Når man pakker sine produkter til fryseren, skal man sørge for, at emballagerne slutter tæt for at undgå luftens ilt og udtørring, ellers forringes holdbarhed. Sørg altid for omhyggelig mærkning af indhold og dato.

Frysning af frugt
Der er generelt tre forskellige metoder til frysning af frugt. De er baseret på, hvordan frugten skal bruges efter optøning

  • Frugt frosset uden sukker egner sig til syltning, kogning af frugtgrød og –frugtsuppe.
  • Frugt frosset drysset med sukker and anvendes rå.
  • Frugt frosset i sukkerlage kan bruges til rå kompot.

Frysning af grøntsager
For at få et godt fryseresultat af sine grøntsager, skal de være nyhøstede og fejlfri. Desuden skal de blancheres, før de pakkes ned for at forhindre, at de ødelægges af enzymer.
At blanchere grøntsagerne vil sige, at man først giver dem et opkog og derefter køler dem hurtigt. Blancheringstiden (der er angivet ved de forskellige grøntsager i madleksikonet) beregnes fra vandet koger igen efter grøntsagerne er kommet i det kogene vand. Afkølingen sker ved at lægge grøntsagerne i en skål med isvand i det samme tidsrum. De skal dryppe godt af, inden de pakkes i fryseemballagen.

Løsfrysning
Hele bær, der fx skal bruges til pynt eller suppeurter, blomkålsbuketter, bønner og ærter, kan spredes på en bakke i et enkelt lag og stilles i fryseren. Så snart de er gennemfrosne, tages de ud, emballeres og lægges tilbage i fryseren.

Holdbarhed
Både bær, frugter og grøntsager kan holde sig knapt et år, uden af smag og konsistens ændrer sig særligt meget. Svampe, der er ristet i fedtstof, kan holde sig 4-5 måneder.

Optøning
Bær og frugt, der skal syltes eller koges til grød, tøs op i den lukkede emballage eller i en gryde.
Frugt, der skal bruges rå, tøs langsomt op i emballagen, helst i køleskabet.
Grøntsager kommes direkte i kogende vand eller i den ret, hvori de skal anvendes. På grund af blancheringen skal der kun beregnes den halve kogetid.


Kilde: ”Forrådsbogen” af Kristen Fasmer, Høst & Søn 1981

-






Cookiesinformation