Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Grapefrugt

Grapefrugt hører som citrusfrugt til rudefamilien (Rutaceae) og menes at være opstået ved krysning mellem appelsin og pomelo (pompelmus). Grapefrugten menes at være opstået i Vestindien, og de første beskrivelser er fra midten af 1700-tallet fra Puerto Rico.

Næsten alle kendte sorter af grapefrugt stammer fra Florida, hvorfra de første planter kom til Europa så sent som i 1910. I dag dyrkes grapefrugt over det meste af verden i de subtropiske og tropiske områder, men især USA og Israel er store producenter.

Grapefrugttræet bliver ca. 5 meter højt og bærer flere hundrede kg. frugt pr. år. Navnet grapefrugt skyldes, at frugterne vokser i klaser (grape = drue). Tidligere indeholdt frugterne et væld af sten, men ved forædling er man nu nået frem til sorter, som er næsten frie for sten.

Frugterne indeholder små mængder af kinin, som er med til at give grapefrugt sin bitre smag

Betydning i kosten
Grapefrugt hører til de moderat energiholdige frugter og har et stort indhold af C-vitamin.
*lmtabel*
Typiske fejl
Køleskader (brune, indsunkne pletter og misfarvning af frugtkødet), skimmel, udtørring, misfarvning og overfladefejl.

Opbevaring og holdbarhed
Afhængig af oprindelsesland er de ideelle opbevaringsforhold for grapefrugt ved 10-15°C og 85-90 % relativ fugtighed. I detailleddet kan grapefrugt holde sig 2-4 uger ved 9-14°C og 1-2 uger ved 20°C.
*saeson*

Kilde
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.

Citrus paradisi






Cookiesinformation