Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Stenbider

Stenbideren er en saltvandsfisk og hører til familien Cyclopteridae. Stenbiderhunnen kaldes på dansk kvabso eller kulso. Stenbiderrognen, dansk kaviar, udgør omkring 25% af kvabsoens totale vægt.

Stenbideren er let genkendelig på sin runde krop, det tykke skælløse skind og de syv rækker af benknuder på siderne og bugen. Den forreste rygfinne er dækket af en tyk kam af benknuder, som er størst på hunnen. Hannen har rødbrune farver, mens hunnens er blågrønne.

Stenbider foretrækker, som navnet fortæller, stenet bund, normalt i dybder fra 50 til 150 meter. Med bugens sugeskive kan stenbideren hæfte sig fast til f.eks. stengrund, og der skal et træk på mindst 12 kg til for at frigøre den.  I gydeperioderne opholder de sig på lavt vand, og det er her, de fleste stenbidere fanges. Den lever af gopler, krebsdyr og fiskeyngel. I det tidligste forår svømmer stenbideren til lavt vand, hvor de 200.000 rødgule æg gydes. Senere bliver farven grønlig. Hannen vogter æggene, indtil de klækkes.

Stenbideren fanges fra januar til april. Der er intet mindste fangstmål, og den normale maksimale størrelse og vægt er omkring 60 cm og 5,5 kg. Kødet er løst og fedtholdigt og smager bedst røget. Rognen er en af forårets delikatesser.

Betydning i kosten
Stenbider er en fed fisk. (se Generelt om fisk)
*lmtabel*
*saeson*

Kilde
Fakta om fisk & skaldyr, Foreningen Fiskebranchen
Hanstholm fisk og skaldyr A/S 

Cyclopterus lumpus






Cookiesinformation