Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Stalling

Stallingen er en ferskvandsfisk og hører til familien Thymallidae. Det latinske navn hentyder til den lette timianduft, der udgår fra stallingens kød. I Danmark fandtes stallingen kun i den del af Vestjylland, der ikke var dækket af is under sidste istid. For nogle år siden lykkedes det med held at udsætte den i Gudenåen og i Uggerby Å i Vendsyssel.

Stallingens langstrakte kropsform ligner ørredens, men dens rygfinne er væsentlig højere. Farven varierer meget, ryggen kan være blålig, grønlig eller grå med sølvagtige sider. Desuden har den spredte sorte pletter og mørkegule længdestriber. I yngletiden ændrer kroppen farve til grøngylden, ryg- og gatfinner er flammende røde.

Stallingen lever i åer, floder og søer, hvor vandkvaliteten er i top. Den er meget sårbar over for forurening. Som ungfisk lever stallingen i stimer, men når den bliver ældre, er det en typisk "enegænger". Stallingen lever af insekter, der sidder på vandoverfladen og af orme og snegle. Den gyder tidligt på foråret på lavt vand med sand- eller grusbund.

Stallingen er totalfredet fra 15. marts til 15. maj. Kødet er hvidt og fast med en fremragende smag, men stallingen kan næppe købes hos fiskehandleren, da den er ret sjælden.

Kilde
Fakta om fisk & skaldyr, Foreningen Fiskebranchen
Hanstholm fisk og skaldyr A/S

Thymallus thymallus






Cookiesinformation