Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Kulmule

Kulmule er en saltvandsfisk og hører til familien Merlucciidae. Kulmulens mund er sort som kul, deraf det danske navn. Den kendes også under mange lokale navne som risbider, løjer, heckt, skelfisk m.fl.

Kulmulen har et lille underbid og ingen skægtråd. Munden er stor med spidse tænder, og mund- og gællehuler er sorte. På grund af specielle bygningstræk i rygsøjlen og kraniet henføres kulmulerne nu til en selvstændig familie inden for torskefiskenes orden. Om dagen står kulmulen hvilende nær bunden på 100 til 300 meters dybde, men den søger opad om natten for at jage. De mindre fisk færdes i stimer. I gydetiden søger kulmulen ind på lavt vand, hvor de fleste danske fangster sker. Kulmulen lever af fisk, primært sild og brisling. Den gyder forår og sommer i åbent hav.

Kulmulen må fiskes året rundt, og det mindste fangstmål er 40 cm. Den normale maksimale størrelse og vægt er 120 cm og 10 kg. Det er en fremragende spisefisk. Efter tilberedning ses tydeligt kødets flager, som let falder fra benene. Den regnes for en virkelig god spisefisk i Sydeuropa, og spises normalt i frisk tilstand, selv om kvaliteten faktisk forbedres ved nedfrysning.

Betydning i kosten
Kulmule er en mager fisk. (se Generelt om fisk)
*saeson*

Kilde
Fakta om fisk & skaldyr, Foreningen Fiskebranchen
Hanstholm fisk og skaldyr A/S

Merluccius merluccius






Cookiesinformation