Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Gråtunge

Gråtungen hører til familien Soleidae. Mange kender gråtungen under navnet søtunge eller bare tunge. Den er en af verdens lækreste fladfisk. Det fortælles, at en fransk kok i 1780 begik selvmord, da han ved en fejl ikke fik en leverance af gråtunger til en betydningsfuld fest.
 
Tungen er i reglen mørkebrun og sort marmoreret. Øjesidens brystfinne har en tydelig sort plet. Den har overbid, og på undersiden af hovedet sidder der talrige små skægtråde. Den langstrakte, ovale krop er relativt tyk sammenlignet med andre fladfisk.
 
Nordsøen er det nordligste område, hvor gråtungen kan træffes. Den lever på blød sandbund fra 10 til 100 meters dybde. Den jager om natten og ligger nedgravet i sandet om dagen. Gråtungen lever af forskellige bunddyr som muslinger, orme og små krebsdyr. Tungen gyder fra april til juni op til 150.000 æg. Den er da 3 til 5 år gammel.
Gråtungen kan fiskes året rundt, men den fanges især i foråret og om sommeren. Mindste fangstmål er 24,5 cm. Den normale maksimale størrelse og vægt er 50 cm og 2,8 kg. Den kan blive over 20 år gammel. Fisken smager bedst, hvis den "modner" en dags tid på is. Den giver kødfulde fileter af meget høj kvalitet.
 
Betydning i kosten
Gråtungen er en mager fisk. (se Generelt om fisk)
*saeson*
 
Kilde
Fakta om fisk & skaldyr, Foreningen Fiskebranchen
Hanstholm fisk og skaldyr A/SSolea solea






Cookiesinformation