Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Krebs

Krebsen er et ferskvandskrebsdyr. Flodkrebsen Astacus astacus er vor eneste hjemmehørende større ferskvandskrebs. Det er et skaldyr, der hører til familien Astacidae.

Fra den græske filosof Aristoteles (384-322 f. Kr.) stammer beretninger om krebsdyr, der levede i floderne. Ligeledes har man fundet mønter med prægninger af krebselignende dyr fra denne periode. Identificering af flodkrebs i datidens litteratur er besværliggjort, idet krebs, hummer og krabber alle benævnes med det latinske navn Cancer.

Flodkrebsen har 5 par ganglemmer, hvoraf det forreste par er udviklet med stærke klosakse. Kroppen er aflang, halen er stor og forsynet med en vifte. Den har en blålig eller brunlig farve, som består af rødt og blåt pigment. Pudsigt nok er det kun det blå pigment, der nedbrydes ved kogning. Hunnen bliver op til 12 cm lang og med en vægt på 85 g. Hannen bliver op til 16 cm lang og kan veje 150 g. Krebs kan blive 20 år gamle.

Krebsen lever i søer, vandhuller og åer på lavt vand, hvor vandet er godt iltet og rent, og hvor det naturlige kalkindhold er stort. Krebs tåler ikke for høje temperaturer og søger derfor skygge midt på dagen.  Krebsens spiser alt lige fra snegle og insekter til planter. Krebsen er selv byttedyr for bl.a. ålen og ferskvandskvabben.

Krebsen bliver kønsmoden i 2 til 3 års alderen. Parringen, der foregår om efteråret, er ret voldsom, for hunnen tvinges om på ryggen, hvorefter hannen afsætter sæden nær æggelederen. Efter parringen lægger hunnen æggene 4-5 uger senere. I det første leveår skifter den skal 7-8 gange, derefter 1 eller 2 gange årligt. Krebsen vokser kun i de perioder, hvor den har smidt skallen. Da kaldes den "smørkrebs". Når skallen er hård igen, stopper væksten.

Krebsen fanges i krebsebure eller i de såkaldte brikker med f.eks skalleagn. Hunkrebsen er totalfredet fra 1. oktober til 31. juli og han-krebsen fra 1. oktober til 31. marts.
 
Betydning i kosten
Krebsdyr indeholder mange næringsstoffer og er gode proteinkilder. De indeholder kun lidt fedtstoffer, men er til gengæld meget rige på kolesterol. Fisk og skaldyr indeholder specielt store mængder af essentielle fedtsyrer. Grunden til dette er, at der i planteplankton dannes essentielle fedtsyrer, som herefter via fødekæden opkoncentreres i fedtvæv og lever hos havets større dyr. 

Krebsdyr indeholder en række mineraler og er en god kilde til mineralerne zink og kobber. Derudover indeholder de en del vitaminer, heriblandt niacin og B12-vitamin. *lmtabel*

Opbevaring og holdbarhed
Krebsdyr skal opbevares koldt, helst i køleskab eller fryses. De skal have en behagelig lugt og et ubeskadiget skold.

Kilde
Dansk krebseavlerforening
Fakta om fisk & skaldyr, Foreningen Fiskebranchen
Madvarer fra A-Z, Könemann Verlagsgesellschaft mbH, 2000.
jordtilbord.dk Astacus astacus






Cookiesinformation