Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Abrikos

Abrikos tilhører rosenfamilien (Rosaceae).

Abrikos har sin oprindelse i Centralasien, hvor den endnu findes vildtvoksende. Som dyrket har den været kendt i 4000-5000 år. I Middelhavsområdet dukkede den op for ca. 2000 år siden.

Abrikos er en subtropisk frugt, og de vigtigste områder for produktion af frisk frugt er USA og Sydeuropa. Abrikos har dog langt større økonomisk betydning som tørret frugt.

Plukkes abrikoser modne fra træet, er de meget saftige og har en fin sødsyrlig smag, men holdbarheden er meget ringe, og tryk og stødfølsomheden er meget stor. Derfor plukkes abrikoser til eksport umodne, men i modsætning til f.eks. fersken, mister frugten derved en del af sin smag og aroma.

Abrikosfrugten er dunet som en fersken, men stenen er glat og ikke furet som hos fersken.

Der findes ingen erhvervsmæssig dyrkning i Danmark. Abrikostræer findes i danske haver, men der er stor risiko for frostskader, da blomstringen sker meget tidligt.

Frøene (kernerne i stenene) anvendes til fremstilling af likør og som erstatning for mandelkerner i marcipanmasse. Olieudpresning af frøene er også almindeligt.

Betydning i kosten
Abrikoser hører til blandt de moderat energiholdige frugter.
*lmtabel*
Typiske fejl
Mekanisk beskadigelse, tryk, råd, skimmel og indre fejl.

Opbevaring og holdbarhed
Ved 0°C og 90 % relativ fugtighed kan abrikoser opbevares løse 1-2 uger og emballerede 3-5 dage.
*saeson*

Konserveringsformer
Tørring
Abrikoserne halveres, udstenes og koges et par minutter i en sukkerlage af ½ liter vand til ½ kg sukker og 1 knsp. askorbinsyre for at undgå misfarvning.

Dybfrysning
Ved dybfrysning skal abrikoserne være fuldmodne. De kan flås, halveres og udstenes, da de efter optøning især er velegnede til mos og grød. Abrikoserne kan fryses ned uden sukker eller i en lage af ½ liter vand og 100 g sukker til 1 kg abrikoser. Desuden tilsættes 1 knsp askorbinsyre for at undgå misfarvning.

Syltning
1 kg knapt fuldmodne abrikoser
½ kg sukker
2 dl vand
1 tsk. konserveringsmiddel

Abrikoserne kan syltes hele, og så skal de prikkes dybt med en gaffel. De kan også flås, halveres og udstenes. Dog er smag og farve særlig koncentreret i skallen. Frugterne skal plukkes, før de er helt modne.
Der koges nu en lage af vand og sukker. Abrikoserne, der er rensede og gjort i stand, koges i denne lage ved svag varme i ca. 10 min. Derefter lægges frugterne over i et rengjort glas. Sukkerlagen koges ind i ca. 5 min, skummes, tilsættes konserveringsmiddel og hældes over abrikoserne i glasset. Tætsluttende låg sættes på med det samme.

Henkogning
1 kg abrikoser
1 dl vand 35 g sukker

Abrikoserne skal være helt friske og fejlfri, de kan enten koges hele eller halverede og udstenede. De rengjorte abrikoser lægges tæt i et henkogningsglas. Der koges en lage af vand og sukker, den skummes og afkøles. Derefter hældes den over frugterne, med der skal være mindst 2 cm til kanten. Glasset lukkes med det samme. Henkoges i 30 min i henkogningskedel.

Marmelade
1 kg modne abrikoser
¾ kg sukker
1 dl vand
1 brev geleringsmiddel eller 10 g pektin

Til abrikosmarmelade kan man bruge de frugter, som har småskavanker som pletter og stød. Halvdelen af abrikoserne kan erstattes af æbler eller hyben.
Abrikoserne flås, udstenes, skæres i småstykker og koges møre i vandet ved svag varme. Størstedelen af sukkeret kommes i gryden, og marmeladen simre i ca. 10 min. Resten af sukkeret blandes med geleringsmidlet og drysses i marmeladen under omrøring. Marmeladen koges i endnu 2 min, hvorefter den hældes på glas.

Kilder
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.
Kirsten Fasmer, ”Forrådsbogen” , Høst & Søns Forlag, København 1981

 


 


 

Prunus armeniaca






Cookiesinformation