Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Spar på sukker og salt

Spar på sukker og salt ”Spar i øvrigt på sukker og salt” er en tilføjelse til de ”De 7 kostråd”, som blev udformet i 1995 i et samarbejde mellem Statens Husholdningsråd (nu Forbrugerstyrelsen), daværende Levnedsmiddelstyrelsen, Forskningsinstitut for Human Ernæring og Ernærings- og Husholdningsøkonomforeningen.

Sukker
Børn samt voksne med et lavt energiindtag bør højst få 10% af energien fra sukker. Det betyder, at børnehavebørn højst bør spise 35-40 g sukker om dagen, og at skolebørn ikke bør komme over 45-55 g om dagen. Alene i en almindelig sodavand er der 25 g sukker.

Der skal spares på sukkeret, fordi:
- Sukker indeholder kun energi, ingen næringsstoffer.
- De største sukkermængder fås fra slik, sodavand og sød saft, der ikke bidrager med næringsstoffer i væsentlige mængder.
- Store mængder sukker og sukkerholdige varer fortrænger andre, mere sunde madvarer.

Salt
Det anbefales, at vi højst spiser 5 g salt om dagen. Det skønnes, at det gennemsnitlige forbrug ligger mellem 9 og 13 g. Mere end halvdelen af det salt, vi spiser, stammer fra industrielt forarbejdede produkter, især brød og kødprodukter. 10-20% af saltet er naturligt forekommende i maden. Resten tilsætter vi selv i køkkenet og ved bordet.

Der skal spares på saltet, fordi salt muligvis kan øge risikoen for forhøjet blodtryk hos nogle mennesker.

Kilde
Forbrugerstyrelsen, Forbrug.dk  






Cookiesinformation