Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Spis frugt og mange grønsager hver dag

Spis frugt og mange grønsager hver dag ”Spis frugt og mange grøntsager hver dag” er et af ”De 7 kostråd”, som blev udformet i 1995 i et samarbejde mellem Statens Husholdningsråd (nu Forbrugerstyrelsen), daværende Levnedsmiddelstyrelsen, Forskningsinstitut for Human Ernæring og Ernærings- og Husholdningsøkonomforeningen.

Frugt og grønt indeholder mange kulhydrater, vitaminer og mineraler. Vi bør spise mere frugt og grønt. Voksne og børn over 10 år bør spise 600 g frugt og grønt om dagen.  Børn fra 4-10 år bør spise ca. 400 g om dagen. Som tommelfingerregel kan man regne med, at én frugt eller grønsag svarer til 100 gram (Deraf kampagnen 6 om dagen). Selv mindre stigninger i forbruget af frugt og grønt har imidlertid også en gavnlig effekt på sundheden.

Frugt og grønsager bidrager med en meget lang række næringsstoffer, hvis betydning ikke i alle tilfælde er afdækket. Befolkningsundersøgelser verden over viser, at personer, der spiser meget frugt og grønt, halverer risikoen for at få kræft og nedsætter risikoen for at få hjerte-karsygdomme, sammenlignet med personer, der spiser meget lidt frugt og grønt. Risikoen for at blive overvægtig er også mindre, fordi frugt og grønt ikke indeholder fedt, men til gengæld meget vand, kostfibre og kulhydrater. Fedt findes stort set kun i oliven, avocado, nødder og andre kerner, der især indeholder umættet fedt.

Frugt og grønsager kan ikke erstattes af vitaminpiller og andre kosttilskud. De forskellige næringsstoffer virker i samspil med hinanden. Trækker man enkeltstoffer ud og spiser dem i pilleform, er der ingen garanti for, at de har en gunstig effekt, tværtimod kan der være uønskede bivirkninger.

1 grønsag (100 gram) kan være:
1 tomat, peberfrugt, stor gulerod eller et stort løg
¼ blomkål eller ¼ agurk
1½ dl frosne ærter eller gulerødder
3 dl snittet rød- eller hvidkål

1 frugt (100 gram) kan være:
1 æble, pære, banan, appelsin, nektarin, fersken eller kiwi
1 båd melon
1 glas frugtjuice
½ grapefrugt
5 blommer

Det er godt at spise både frugt og grønt og at spise mange forskellige slags. Spiser man noget af hvert, får man gavn af alle de sunde stoffer, som de forskellige frugter og grønsager indeholder.

Man kan få frugter og grønsager på mange måder - friske, frosne, på dåse og tørrede. Uanset hvad der vælges, tæller det med i frugt og grønt-regnskabet.

Kartoflen tæller ikke med som grøntsag. Det skyldes, at kartoflen har en særlig plads i danskernes måltider. Den skiftes normalt ud med ris, pasta eller brød, men ikke med andre grønsager. Men det er stadigvæk sundt at spise mange kartofler.

Sådan kan forbruget af frugt og grønt øges:
- Spis frugt flere gange om dagen
- Server frisk frugt som dessert
- Brug frisk frugt i salater og råsalater
- Server mindst en slags grønsager til den varme mad
- Lad mindst 1/3 af portionen være grønsager
- Spis salat og råsalat
- Brug grønsager som pålæg og som pynt på pålæg, fx tomat, agurk, peberfrugt og babymajs
- Tilsæt rigeligt grønsager til sammenkogte retter
- Det er nemmere at spise mange grønsager, når de er tilberedt, end når de er rå.
- Læg frugt og grønt i madpakken
- Server frisk frugt og grønt skåret i stykker som mellemmåltider
- Surmælksprodukter, havregryn, cornflakes o.l. kan friskes op med fx rosiner, æble, banan, abrikoser eller svesker
- Brug frugt til pålæg fx rosiner, banan, kiwi, jordbær eller æble.

Kilde
Forbrugerstyrelsen, Forbrug.dk 






Cookiesinformation