Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Blomme

Blomme

Blomme hører til rosenfamilien (Rosaceae) og findes både som spise- og sveskeblommer.

Blomme menes opstået engang i oldtiden i Lilleasien ved krydsning mellem slåen og surkirsebær. Blommer dyrkes i dag over hele verden, dog med Europa som det mest betydende område. Langt den største del af blommeproduktionen går til industri, f.eks. til sveskeproduktion.

I Danmark er der en betydelig erhvervsmæssig dyrkning af blommer, og den er dermed den 4. største træfrugtkultur efter æble, pære og kirsebær. Udbyttet svinger meget fra år til år, bl.a. pga. frostskade under blomstringen, der er meget tidlig. Et andet stort problem under vore klimaforhold er, at blommer let revner, hvis det bliver regnvejr omkring modningstidspunktet.

Blommer findes i et utal af sorter med varierende form og farve. De vigtigste sorter i Danmark er Opal, Reine Claude, Althans og Kirkes.

Mirabel er en rød eller gul stenfrugt, der er lidt mindre end en blomme.

Betydning i kosten
Blommer hører til de moderat energiholdige frugter. De har et stort indhold af vitaminerne A og C.
*lmtabel*
Typiske fejl
Råd, gummiagtige dråber, manglende modenhed, mekanisk beskadigelse, uhelede revner, skimmel og trykpletter.

Opbevaring og holdbarhed
Den ideelle opbevaring er ved 0°C og 95-100 % relativ fugtighed. Her kan blommer holde sig i op til 20 døgn.*saeson*

Konserveringsformer

Tørring
Sveskeblommer og Katrineblommer kan tørres til svesker. Blommerne skyldes omhyggeligt i vand, deles i to og udstenes. De lægges på bagepapir i ovnen og tørres ved 50°C med åben ovndør.

Dybfrysning
Inden frysning deles blommerne i to og stenen fjernes. De fryses ned, som de er, eller drysset med sukker. Det bedste er at fryse dem ned i en sukkerlage tilsat askorbinsyre.
Til 1 kg blommer koges en lage af  ½ liter vand, 250 g sukker og 1 tsk. askorbinsyre. Lagen hældes over blommerne i fryseemballagen, så de er dækkede af den.

Syltning
1 kg knapt modne blommer
ca. 600 g sukker
2 dl vand (halvdelen af vandet kan evt. erstattes med lagereddike)
1 tsk. konserveringsmiddel

Hele blommer prikkes dybt, efter at de er skyllet og tørres. I blommesorter, hvor stenene sidder søst, kan man ved at snitte blommerne foroven klemme stenen ud. Blommerne kan også flækkes og udstenes.
Blommerne lægges i et glas og lagen af sukker og vand (evt eddike) koges, skummes og afkøles let inden den hældes over blommerne. Låget lægges på og glasset stilles køligt natten over.
Saften sis fra over i en gryde, gives et opkog og hældes varmt over blommerne i glasset. Låget lægges på og de står endnu en nat køligt.
Saften sis endnu engang fra over i en gryde og bringes i kog. Blommerne koges forsigtigt i små hold i ca. 5 min. Efterhånden som de er færdige, lægges de i et rent glas.
Når alle blommerne har været i gryden, koges lagen igennem, tilsættes konserveringsmiddel, skummes og hældes over blommerne i glasset, der lukkes med et tætsluttende låg.

Man kan også sylte blommer med en enkelt kogning. De koges forsigtigt i lagen i ca. 20 min og lægges i et glas. Lagen koges igennem og konserveringsmidlet tilsættes. Herefter hældes lagen over blommerne og et tætsluttende låg sættes på. Blommer syltet på denne måde vil stige til vejrs i glasset, indtil de har opsuges så meget af lagen, at de tynges ned igen.

Henkogning
1 kg fejlfri blommer
2 dl vand
50-75 g sukker

Man kan henkoge blommer både med og uden sten. Blommerne lægges i et glas og lagen koges, skummes, afkøles og hældes over blommerne. Blommerne safter meget, så lagen behøver ikke dække dem.. Glasset må ikke fyldes helt op. De bør henkoges med det samme – ca. 30 min i en henkogningskedel. Hvis man varmer langsomt op og afkøler langsomt, undgår man, at blommerne stiger op til overfladen.

Marmelade
1 kg blommer
600 g sukker
½ dl vand
1 tsk. konserveringsmiddel, eller evt. 1 brev geleringsmiddel

Kernerne i blommestenene er meget pektinrige, så man kan knuse stenene, pille kernerne fra og koge dem med i marmeladen i en gazepose. Dette giver en tykkere konsistens.
Blommerne flækkes, udstenes og koges i lidt vand i ca. 10 min til de er kogt ud.
Man kan også koge blommerne hele i det vand, der hænger ved efter skyldningen. Når de koger ud, vil stenene svømme ovenpå, og de fjernes med en hulske.

For begge metoders vedkommende tilsættes nu sukker. Smag til efterhånden som det røres i. De forskellige blommesorter kræver ikke altid sammen sukkermængde. Marmeladen koges videre ved svag varme i ca. 10 min.

Er marmeladens konsistens tilfredsstillende, tilsættes konserveringsmidlet inden marmeladen hældes på glas.

Er marmeladen for tynd, kan man i stedet for konserveringsmidlet tilsætte et brev geleringsmiddel rørt ud i lidt sukker. Herefter koges marmeladen kraftigt i et par minutter, hvorefter den skummes og hældes på glas. 

Kilder
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.
Kirsten Fasmer, ”Forrådsbogen” , Høst & Søns Forlag, København 1981.

Prunus domestica






Cookiesinformation