Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Protein

Proteiner spiller en afgørende rolle for alle levende væsener. Eksempelvis er muskler, bindevæv, negle og hår er alle primært konstrueret af proteiner, men også mindre proteinstrukturer, som hæmoglobin, hormoner, antistoffer og enzymer spiller vigtige roller i fysiologien. Typisk udgør proteiner op til 15% af en person kropsvægt.

I vesten, hvis ikke man er vegetar, udgør kød den største bidrag til kostens protein, mens mælk og brød spiller en mindre rolle. I udviklingslande fås protein primært fra ris og korn. De vigtigste kilder til proteiner er kød, fisk, æg, ost, mælk, brød, gryn, ris og bælgfrugter. Kartofler og de fleste grønsager indeholder også protein.

Proteiner er opbygget af enheder af mindre molekyler kaldet aminosyrer. Der findes 20 aminosyrer, der typisk forekommer i menneskets proteiner og 10 af disse kaldes essentielle aminosyrer. De essentielle aminosyrer er dem som kroppen ikke selv kan danne, og som vi derfor har brug for at optage direkte fra kosten. Animale proteiner fra kød, mælkeprodukter og æg indeholder alle de essentielle aminosyrer, men også visse planter indeholder flere eller alle de essentielle aminosyrer. Derfor er det vigtig som vegetar at kombinere  kosten således at proteinoptaget bliver korrekt.

Korn og gryn er gode proteinkilder, de har højt indhold af methionin, men lavt indhold af aminosyren lysin. Til gengæld har bønner, nødder og frø, som ligeledes er gode proteinkilder, lavt methionin-indhold men højt lysin-indhold. Soyabønner er en af de få grøntsager, der indeholder alle essentielle aminosyrer.

Omkring 10-15% af kostens energi bør komme fra proteiner (afhænger dog af omstændigheder af kroppens livsstadie som f.eks. pupertet, graviditet eller sygdom).

Hvedes gluten-proteiner har en særlig funktion i brødbagningen, idet de danner et glutennetværk, som holder på den gas, der udvikles under gæring. Rug indeholder ikke samme protein som hvede, og rugbrød bliver som regel noget tungt og kompakt. Derfor blandes der hvedemel i rugdej. Hverken havre eller byg indeholder gluten og har derfor ikke gode bageegenskaber, men egner sig til fladbrød og lignende (se brød).

Kilde
Forbrugerstyrelsen






Cookiesinformation