Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Oliemargarine

Som navnet antyder, er oliemargarine en mellemting mellem margarine og olie, der er flydende i konsistens. Når olie indeholder margarine, kan man lettere se, hvornår panden er varm og undgå overophedning. Samtidig er oliemargarinen mere tyktflydende. Det gør, at man ikke så let kommer til hælde alt for meget fedtstof på panden.

Betydning i kosten
Oliemargarine har en god fordeling af fedtsyrer.

Sammensætningen af fedtsyrer kan være således:
Mættede fedtsyrer: 11 gram pr. 100 gram = 12% af fedtsyrerne.
Enkeltumættede fedtsyrer: 45 gram pr. 100 gram = 50% af fedtsyrerne.
Flerumættede fedtsyrer: 34 gram pr. 100 gram = 38% af fedtsyrerne.

Opbevaring og holdbarhed
Fedtsyrer kan blive ødelagt af blandt andet lys, varme og luftens ilt, så de bliver harske og mindre sunde. Olier i gennemsigtig emballage bliver påvirket af lys al den tid, de står på butikshylderne. Det, sammen med den relativt høje temperatur i butikken, giver stor risiko for, at olien tager skade. Det bedste er derfor at købe olier i f.eks. metaldunke eller mørkfarvet glas. Man skal desuden være opmærksom på holdbarhedstiden, som også påvirkes af opbevaringsforholdene. Det er vigtigt at stille margarine og andet fedtstof mørkt og køligt. Køleskabet er en udmærket løsning. Der bør være låg på olieflasken.
*saeson*

Kilde
Forbruger Styrelsen

-






Cookiesinformation