Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Blandingsprodukter

Blandingsprodukter er relativt nye i Danmark. De består af almindeligt smør, der er blandet med planteolier f.eks. sojaolie eller rapsolie. Herved opnår man, at produkterne ligesom margarine er smørbare, når de kommer ud af køleskabet.

Blandingsprodukterne har nøjagtig samme anvendelsesmuligheder som smør og skifter på samme måde farve, når det bliver opvarmet. Når blandingsproduktet er lysebrunt, er det parat til at stege i.

Betydning i kosten
Planteolierne giver blandingsprodukterne en bedre sammensætning af fedtsyrer end rent smør, men dog ikke så god som i olie og bløde margarinetyper. Blandingsprodukterne indeholder typisk to til tre gange så meget fedt fra mælk som fra olier, og fedtindholdet er ligesom i smør 80 gram pr. 100 gram.

Fedtsyrefordeling for blandingsprodukter kan være således:
Mættede fedtsyrer: 40 gram pr. 100 gram = 52% af fedtsyrerne
Enkeltumættede fedtsyrer: 28 gram pr. 100 gram = 37% af fedtsyrerne
Flerumættede fedtsyrer: 8 gram pr. 100 gram = 11% af fedtsyrerne


Opbevaring og holdbarhed
Opbevaringen er vigtig for smag og friskhed. Fedtsyrer kan blive ødelagt af blandt andet lys, varme og luftens ilt, så de bliver harske og mindre sunde. Man skal desuden være opmærksom på holdbarhedstiden, som også påvirkes af opbevaringsforholdene. Det er vigtigt at stille margarine og andet fedtstof mørkt og køligt. Køleskabet er en udmærket løsning. Faste fedtstoffer skal være ordentligt pakket ind, så lys, varme og ilt udelukkes, og så det undgås, at produkterne optager smag fra andet mad.
*saeson*

Kilde
Forbruger Styrelsen

-






Cookiesinformation