Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Brombær

Brombær

Brombær hører til rosenfamilien (Rosaceae) og omfatter forskellige småarter. Den vilde brombær, der kendes fra hegn og krat, hedder Rubus fruticosus. Af dyrkede arter kan nævnes den tornbærende Rubus procerus og den tornløse Rubus laciniatus. Til brombærrene regnes også loganbær, der har meget store bær og er en krydsning mellem brombær og hindbær.

Karakteristisk for alle brombærarter er, at frugterne ikke løsner sig fra frugtbunden ved modning, som hindbær gør, men følger med bærrene ved plukning.

Brombær er vildtvoksende i såvel Europa som i Nordamerika. Erhvervsmæssig dyrkning af brombær er af forholdsvis ny dato. Den ældste dyrkningsbeskrivelse daterer sig således fra 1829 og er fra USA. Først efter fremkomsten af dyrkningsegnede sorter, bl.a. de tornløse, har dyrkningen fået et større omfang, først i USA og senere også i England. Nu er også Holland kommet godt med, hvorimod den erhvervsmæssige dyrkning i Danmark stadig er meget lille.

Betydning i kosten
Brombær hører til balndt de energirige frugter.
*lmtabel*
Typiske fejl
Råd, udtørring og mekanisk beskadigelse.

Opbevaring og holdbarhed
Brombær opbevares bedst ved 0°C og 95-100 % relativ fugtighed, hvor holdbarheden er ca. 6 døgn. Ved 20°C er holdbarheden 1 døgn.
*saeson*

Konserveringsformer
Brombær er modne, når de er lette at plukke, og når det inderste lyse bliver blåligt

Dybfrysning
Brombær kan skylles og fryses ned. De kan også vendes med sukker direkte i fryseemballagen. Til 1 kg brombær bruges 200 g sukker.
Endelig kan de fryses ned i en sukkerlage af  ½ liter vand og 300 g sukker til 1 kg bær.

Syltning
1 kg brombær
1 dl vand
ca. 600 sukker
1 tsk. konserveringsmiddel

Skyl bærrene og kog dem i vandet ved svag varme i ca. 5 min. Drys sukkeret i og kog syltetøjet nogle minutter. Sluk for blusset og lad syltetøjet køle af i 15 min. Giv det nu et opkog og sluk igen. Skum, tilsæt konserveringsmiddel og hæld syltetøjet i glas og luk med tætsluttende låg

Marmelade
1 kg brombær
2 dl vand
600-750 g sukker
Evt. saften af en halv citron
1 brev geleringsmiddel

Brombærrene koges ved svag varme i vandet til de er møre. Drys sukkeret i under omrøring og forsæt kogningen yderligere 10 min. Man kan evt. smage marmeladen til med citronsaft, et brev geleringsmiddel tilsættes. Skum marmeladen og hæld den i glas der lukkes med et  tætsluttende låg.

Kryddersnaps
En bredhalset flaske fyldes med fuldmodne brombær. Bærrene overhældes med Brøndum eller fortyndet finsprit til 40 %. Lad snapsen trække i 3-4 måneder, hvorefter bærrene sis fra. Snapsen er et koncentrat og skal fortyndes. Man kan evt. smage snapsen til med lidt honning.

Kilder

Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.
Kirsten Fasmer, ”Forrådsbogen” , Høst & Søns Forlag, København 1981.

Rubus fruticosus, Rubus procerus, Rubus laciniatus






Cookiesinformation