Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Taro

Taro hører til familien Araceae. De vilde stamformer af taro kommer fra Burma og Assam, hvor de endnu i dag kan findes vildtvoksende i sumpe. Det vides, at den i Bagindien har været dyrket i mere end 2000 år. Den har så langsomt bredt sig til hele det tropiske område. De vigtigste dyrkningsområder er i dag Polynesien, Indien og Egypten, men også i Latinamerika produceres en del.

Planten er flerårig og kan blive op til 2 m. høj, men dyrkes dog erhvervsmæssigt som en etårig afgrøde. Den formeres vha. knolde eller dele af knolde, som først plantes, efter at spiringen er startet. Fra den enkelte plantede knold sendes udløbere over eller under jorden, som danner nye planter og knolde.

Der findes to typer af taro. De friske taro som er relativt store knolde, og de tørre taro som normalt er noget mindre og med meget varierende former. Begge typer er på overfladen besat med talrige ringformede bladar. Knoldene indeholder en klæbrig mælkesaft. Den indvendige farve er hvid med enten rødlige eller gule pletter.

Den tørre taro forhandles ofte under betegnelsen yams, som dog er en helt anden knoldfrugt.

Betydning i kosten
Taro hører til blandt de meget energirige grønsager.

Opbevaring og holdbarhed
Taro opbevares bedst ved 10°C og 75-80 % relativ fugtighed.
*saeson*

Kilde
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.

Colocasia esculenta






Cookiesinformation