Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Tamarind

Tamarind hører til bælgplantefamilien (Leguminaceae). Tamarindtræet er hjemmehørende på den afrikanske savanne. Træet er meget tidligt indført i Indien. Navnet kommer af det arabiske ”tamar-hindi”, som betyder indisk daddel. Nu dyrkes det mange steder i tropiske og subtropiske områder.

Tamarindtræet er et bredkronet, stedsegrønt træ, som bliver op til 20 m. højt. Blomsterne sidder i oprette klaser. Den modne frugt er en brun bælg med en hård, lodden overflade. Indeni sidder et eller flere frø, som er omgivet af en mørkebrun, dejagtig masse, der er den spiselige del af frugten.

Indiske tamarindbælge er små og indeholder ikke mere end 1-4 frø. Andre typer kan være store og indeholde op til 10-12 frø.

Tamarind har et højt syreindhold og en overraskende sur smag.

Frugterne har haft stor betydning som næringsmiddel i større, tropiske områder.

Betydning i kosten
Tamarind har et meget højt energiindhold.

Opbevaring og holdbarhed
Tamarind opbevares bedst ved 10°C og 75-80 % relativ fugtighed.
*saeson*Kilde
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.Tamarindus indica






Cookiesinformation