Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Ræddiker

Ræddiker hører til korsblomstfamilien (Crusiferae). Man regner med, at deres oprindelige hjemsted er Lilleasien, hvorfra de tidligt er spredt til bl.a. Kina og Japan. Ræddiken er en af de allerældste grønsager, bl.a. vides det, at ræddiker var en vigtig bestanddel af føden for de slaver, der byggede Cheops-pyramiden omkring 2700 f. Kr. I det berømte Apollotempel i Delphi var der afbildninger af ræddiker på væggene. Udbredelsen til det nordlige og vestlige Europa sørgede romerne for i løbet af middelalderen. I Danmark angives ræddiker at være velkendte i 1600-tallet.

Ræddiken er en nær slægtning til radise, men er betydeligt større, har en tykkere skræl og smager lidt skarpere end denne.

Ræddiker findes i mange former og farver, hvide, røde og sorte, og runde, kegleformede til aflange cylinderformede. De almindeligste er de aflange røde og de runde sorte.

Den danske produktion af ræddiker er meget lille.

Betydning i kosten
Ræddiker hører til blandt de lavenergiholdige grønsager.

Typiske fejl
Udtørring, uren aftopning, indre fejl, råd og insektangreb.

Opbevaring og holdbarhed
Ræddiker opbevares bedst ved 0°C og 95-100 % relativ fugtighed, hvor de kan holde sig i op til 4 måneder. Ved 20°C kan holde sig ca. en uge.
*saeson*

Kilde
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.

Raphanus sativus var. niger






Cookiesinformation