Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Maniok

Maniok hører til vortemælkfamilien (Euphorbiaceae) og kaldes også kassava eller tapioca. Den stammer fra den tropiske del ad Sydamerika, hvor den i op mod 5000 år har været en vigtig kulturplante. Efter opdagelsen af Amerika blev den af portugisere bragt til Vestafrika, hvorfra den bredte sig ud over hele den tropiske del af Afrika. Først i slutningen af 1700-tallet kom den til Asien (Sri Lanka) og på Java, hvor den nu spiller en stor rolle, blev den først introduceret i 1835. Nu dyrkes den i store dele af det tropiske område med Brasilien og Thailand som de største producenter.

Maniokplanten er en flerårig, buskagtig urt, der kan blive op til 5 m. høj. Bladene er snitdelte. Knoldene er rodknolde med oplagringsnæring. Hver knold kan veje op til 10 kg., normalt dom omkring 2 kg. Yderst har knoldene er korklag. Herunder findes et barklag med stivelse og underst er vedlag med stivelse. Mellem bark og ved findes et sivæv, som indeholder et glucosid, linamarin. Dette glucosid omdannes let til blåsyre, som er meget giftigt. Omhyggelig kogning eller ristning kan dog uddrive glucosid og blåsyre, men maniok kan derfor ikke spises rå.

Betydning i kosten
Maniok hører til blandt de meget energirige grønsager. Den indeholder lidt B- og C-vitamin.

Opbevaring og holdbarhed
Maniok opbevares bedst ved 0-2°C og 85-90 % relativ fugtighed, hvor den kan holde sig i 5-6 måneder. Ved 20°C og 60 % relativ fugtighed er holdbarheden 2-3 dage.
*saeson*

Kilde
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.

Manihot esculenta






Cookiesinformation