Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Kålroer

Historie/beskrivelse.
Kålroen tilhører korsblomstfamilien (Crusiferae). Den kendes også under betegnelsen kålrabi, som imidlertid i andre lande er betegnelsen for knudekål. Kålroen regnes for en kulturform af raps, men der er nogen uenighed om, hvorvidt den oprindeligt stammer fra Sibirien eller Nordeuropa. Sikkert er det, at det er en meget gammel kulturplante.

Kålroen har været anvendt til både menneskeføde og kreaturfoder. Særlig populær har den været, og er stadig, i Norge, Sverige og Tyskland. I Danmark har interessen for kålroen til menneskeføde været mere beskeden, selv om den i perioder med fødevaremangel har fået en vis betydning. Som foderplante havde den sin glansperiode fra 1. verdenskrig til midten af 1960’erne.

Kålroen har hvidt eller gult kød, og udvendig kan den være grøn eller grønviolet på den øverste del. Den kan blive meget stor, men de små til middelstore har den bedste kvalitet.

Betydning i kosten
Kålroen hører til de moderat energiholdige grønsager. Den har et betydeligt indhold af C-vitamin, og den har derfor fået tilnavnet ”nordens citron”.

Typiske fejl
Råd, udtørring og frostskader (vandet væv og sød smag).

Opbevaring og holdbarhed
Kålroer opbevares bedst ved 0°C og 95-100 % relativ fugtighed, hvor de kan holde sig i op til 6 måneder.
*saeson*

Kilde
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.

Brassica napus var. napobrassica






Cookiesinformation