Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Knudekål

Knudekål tilhører korsblomstfamilien (Crusiferae), og andre navne for kålen er glaskål, glaskålrabi, og kålrabi. Den er udviklet fra den vilde kål som en af de mange kåltyper, der er opstået i de mere end 3000 år, kål har været dyrket. Det er dog en temmelig ung kåltype, som først opstod kort før det 16. århundrede i Nordvesteuropa ud fra marvkålen. I modsætning til andre knolddannende kåltyper, hvor roden danner knolden, så er det hos knudekål stængelen, der er svulmet op til en knold eller knude. Selve knolden kan være blå eller lysegrøn, men kødet er altid hvidt.

Knudekål er især populær i de tysktalende lande, men er også ved at være almindelig i Holland, England, Sverige og Norge. I Danmark har den været kendt i mange år, men har aldrig fundet større anvendelse. Dog har man kunnet spore en stigende interesse hos forbrugerne.

Betydning i kosten
Knudekål hører til blandt de moderat energiholdige grønsager. De har et betydeligt indhold af C-vitamin.

Typiske fejl
Råd, udtørring, mekanisk beskadigelse og træethed.

Opbevaring og holdbarhed
Knudekål opbevares bedst ved 0°C og 95-100 % relativ fugtighed, hvor de kan holde sig uden blade i 2-4 uger og med blade i ca. 1 uge. Ved 20°C og 60 % relativ fugtighed kan de uden blade holde sig 2-3 dage og med blade 1-2 dage.
*saeson*

Kilde
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.

Brassica oleracea var. gongylodes






Cookiesinformation