Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Drueagurk

Drueagurk

Drueagurk hører til græskarfamilien (Curcurbitaceae) og deler det latinske navn, Cucumis sativus, med asie- og salatagurken.

Agurken stammer fra Asien og er vandret herfra via Sydeuropa til Danmark, hvor den har været kendt i mere end 300 år.

Der har tidligere været en betydelig produktion af drueagurker til industriel forarbejdning, men på grund af meget svingende udbytter og store arbejdsomkostninger er dyrkningen indskrænket meget i de senere år. Til friskvaremarkedet er der en relativ ubetydelig produktion, det store forbrug ligger på de industrisyltede drueagurker.

Betydning i kosten
Drueagurker hører til blandt de energifattige grønsager.

Typiske fejl
Råd, fremskreden frøudvikling, overfladefejl, udtørring og gulfarvning.

Opbevaring og holdbarhed
Drueagurker opbevares bedst ved 13°C og 95-100 % relativ fugtighed, hvor de kan holde sig i 4-5 dage. Ved 20°C og 60 % relativ fugtighed kan drueagurker holde sig i 1-2 dage.
*saeson*

Konserveringsformer
Drueagurker egner sig bedst til eddikesyltning.

Syltning
1 kg små rengjorte agurker (ca. 14-15 stk.)
2 dildskærme
200 g skalotteløg
2 hylstre spanske peber
ca. 19 cm peberrod skåret i skiver
2 tsk. hele peberkorn
1 tsk. sennepskorn
1 spsk. konserveringsmiddel
Saltlage af:
1 liter vand
125 g salt
1 liter husholdningseddike
500 g sukker

Drueagurkerne skal enten prikkes eller skæres af i begge ender, så saften kan trække ud og saltet ind. Derefter lægges de i saltlagen og stilles køligt i mindst et døgn.
Skyl agurkerne og læg dem i et glas lagvis med krydderierne og løgene, der er pillede.
Kog en lage af eddike og sukker. Tilsæt konserveringsmiddel og hæld lagen over agurkerne. Læg pres på så alle agurkerne er dækket af lage. Et viskestykke lægges over glasset, og et tætsluttende låg sættes på, når agurkerne er kolde.
Drueagurkerne skal trække i ca. 1 måned, da lagen skal trænge ind i agurkerne.

Kilder
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.
Kirsten Fasmer, ”Forrådsbogen” , Høst & Søns Forlag, København 1981.

Cucumis sativus






Cookiesinformation