Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Batat - Sød kartoffel

Batat - Sød kartoffel

Batater hører til snerlefamilien (Convolvulaceae). De stammer fra Sydamerika, antagelig fra Peru, ligesom kartofler, som de trods deres andet navn, sød kartoffel, ikke er i familie med. Columbus bragte bataterne til Europa, hvorfra de senere blev spredt til andre verdensdele, især til Asien.

I dag foregår der dyrkning af batater overalt i de tropiske områder. Kina er langt den største producent, men også Indonesien og Vietnam har en betydelig produktion.

Batatplanten er en slyngplante. Den er flerårig, men dyrkes i en enårig kultur ligesom kartofler. Knoldene er opsvulmede stængelknolde, som kan veje op til 5 kg. pr. stk.

Batatplanten kræver et varmt og fugtigt klima og er ikke, som kartoflen, en kortdagsplante.

Batater er uregelmæssige, langformede knolde på størrelse med almindelige kartofler. Skrællen er lys brunlig eller rødlig. Kødet er lyst eller gulligt. De indeholder samme mængde stivelse som vores almindelige kartoffel, men desuden ca. 5% sukker mod 0,5 % i alm. kartofler. Derfor den sødere smag og navnet søde kartofler.

I USA dyrkes to forskellige typer batater; en tør type, der har lyst kød og en melet konsistens efter kogning, og en saftig type med gul-orange kød og en fugtig konsistens efter kogning. Det er sidstnævnte type, der oftest sælges i Danmark.

Batater sælges i sydstaterne som yams, men dette er i virkligheden en plante fra en helt anden familie.

Betydning i kosten
På grund af deres højere sukkerindhold er batater mere energiholdige end alm. kartofler, og de hører derfor til blandt de meget energirige grønsager. Den gul-orange type indeholder betydelige mængder af b-caroten (A-vitamin).

Opbevaring og holdbarhed
Batater opbevares bedst ved 12-16°C og 80-90 % relativ fugtighed, hvor de kan holde sig i 3-6 måneder.
*saeson*

Kilde
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.

Ipomoea batatas






Cookiesinformation