Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Rosmarin

Rosmarin

Rosmarin hører til læbeblomstfamilien (Labiatae). Det er en flerårig plante, men tåler ikke nattefrost.

Det er de nåleformede blade, der anvendes som krydderurt. Rosmarin indeholder æteriske olier og bitterstoffer, der giver en sødlig, kamferagtig, bitter smag. Smagen er meget gennemtrængende, og man bør derfor kun bruge små mængder rosmarin i en ret.

Ved tørring af rosmarin ændres smagen, så den bliver mindre bitter.

Rosmarin er velegnet til vildt og til fede kød- og fiskeretter. Den kraftige smag er god til at bryde en lidt fed smag, evt. sammen med salvie.

Rosmarin koges med i retter.

Betydning i kosten
Krydderurter er rige på C-vitamin og mineraler, men har ingen særlig betydning, fordi de anvendes i små mængder.

Typiske fejl
Udtørrede rødder og visne blade.

Opbevaring og holdbarhed
Krydderurter i potter opbevares bedst ved 10°C og 85-95 % relativ fugtighed. Afskårne krydderurter opbevares bedst ved 0°C og 95-100 % relativ fugtighed.
*saeson*

Konserveringsformer

Tørring
Tørres enten i ovnen ved 40-50°C med åbentstående låge, eller tørres i buketter på et tørt og ventileret sted. Når rosmarinen er så tør, at den kan smuldres, kommes den i et glas med tætsluttende låg

Dybfrysning
Bladene pilles fra kvistene, pakkes i passende portioner og nedfryses.

Kilder

Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.
Kirsten Fasmer, ”Forrådsbogen” , Høst & Søns Forlag, København 1981.

Rosmarinus officinalis






Cookiesinformation