Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Purløg

Purløg

Purløg hører, ligesom kepaløg og porre til liljefamilien (Liliaceae). De har været dyrket i Kina i over tusinde år og i Europa siden middelalderen.

Purløg er en flerårig plante, som kun danner små smalle løg. Purløg har runde oppustede hule blade, som udgør den spiselige del af planten. Purløg sætter meget villigt sideskud og bliver derfor tuedannende i sin vækst. Blomsterne er purpurrøde skærme, som vokser på et massivt skaft, der ikke anvendes til spisebrug.

Bladene har en meget kraftig smag og duft af løg. Purløg er lette at dyrke.

Betydning i kosten
Purløg hører til blandt de moderat energiholdige grønsager. De har et stort indhold af vitaminerne B2, B6, og E samt af mineralet kalium.
*lmtabel*

Typiske fejl
Misfarvning (gule spidser), udtørring. Groning ved køb i potter.

Opbevaring og holdbarhed
Den ideelle opbevaring for purløg er ved 0 °C og 95-100% relativ fugtighed. Her kan purløg i potter holde sig i mindst 2 uger. Afskåret purløg kan emballeret holde sig i 7-10 dage ved 0°C, mens de uemballeret kan holde sig i ca. 4 dage ved 0 °C og 1 dag ved 20 °C.*saeson*

Konserveringsformer
Purløg egner sig ikke til konservering. Dybfrysning er dog muligt, men purløgene bliver bløde.

Kilder
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.
Kirsten Fasmer, ”Forrådsbogen” , Høst & Søns Forlag, København 1981.

Allium schoenoprasum L.






Cookiesinformation