Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Koriander

Koriander er en etårig plante og hører til skærmplantefamilien (Umbelliferae).

Både de friske blade og de runde frø kan anvendes. Planten har længe været kendt som krydderplante i Østen. Koriander er ligeså anvendt i indisk mad, som persille er hos os, og korianderfrø indgår som bestanddel af mange karryblandinger.

Smagen af koriander kendes fra cervelatpølse, hvis specielle smag skyldes korianderfrø. De har en sødlig, let bitter smag. Korianderfrøene anvendes desuden i ris- og grønsagsretter, kødretter, kager og desserter. Ofte anvendes de sammen med andre krydderier, f.eks. kanel, ingefær, allehånde og nelliker.

Bladene har en mildere smag end frøene og anvendes som drys i supper, salater og sauce. Især i Mellemøsten bruges de friske blade hyppigt.

Frøene kan også købes tørrede, enten hele eller stødte.

Betydning i kosten
Krydderurter er rige på C-vitamin og mineraler, men har ingen særlig betydning, fordi de anvendes i små mængder.

Typiske fejl
Udtørrede rødder og visne blade.

Opbevaring og holdbarhed
Krydderurter i potter opbevares bedst ved 10°C og 85-95 % relativ fugtighed. Afskårne krydderurter opbevares bedst ved 0°C og 95-100 % relativ fugtighed.
*saeson*

Kilde
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.

Coriandrum sativum






Cookiesinformation