Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Johannnesbrød

Johannesbrød hører til bælgplantefamilien (Leguminaceae). Johannesbrødet hører hjemme i den østlige del af Middelhavsområdet, hvorfra den har bredt sig til de omkringliggende lande.

Johannesbrød er et stedsegrønt træ med læderagtige, ligefinnede blade. Blomsterne sidder i små klaser og er små og uanselige.

Frugten er en lang, flad bælg med en tyk, læderagtig overhud, hvorunder der ligger et blødt, sødligt lag. Dette lag indeholder op til 50 % sukker. Bælgen indeholder 10-16 frø.

Frøene har været brugt af araberne som lodder, fordi de altid vejede 0,2 gram. Denne enhed kaldes karat, hvilket på arabisk betyder kerne.

Før johannesbrødene skal bruges, lægges de i varmt vand et par timer. Herefter kan de rives på et råkostjern og anvendes i kager og desserter eller spises hele som slik eller tyggegummi.

Opbevaring og holdbarhed
Johannesbrød opbevares bedst ved 10-20°C og 75 % relativ fugtighed, hvor de kan holde sig flere måneder.
*saeson*

Kilde
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.

Ceratonia siliqua






Cookiesinformation