Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Japanpære

Japanpære tilhører rosenfamilien (Rosaceae) og den har mange synonymer bl.a. koreapære, asiatisk pære, ostepære, sandpære, champagnepære og salatpære. Den tilhører gruppen af asiatiske pærer, som består af flere arter, hvoraf japanpære er den vigtigste. Japanpære har sin oprindelse i Japan. Den dyrkes i dag i hele Østasien, men også i USA er det en vigtig frugt. Klimamæssigt er den mindre tolerant end den alm. pære og tåler ikke så lave vintertemperaturer. Japanpære blomstrer endvidere tidligere.

Frugten har et tyndt brunligt skind. Frugtkødet er lyst som ved alm. pære, men japanpæren har en mere sprød og fast konsistens. Inderst er kernehuset med de mørke kerner. Smagen er svagt sødlig.

Japanpære kendes fra alm. pære på det ensartede brunlige skind og frugtens runde form.

Betydning i kosten
Japanpære hører til de energirige frugter.

Typiske fejl
Stødpletter, råd og udtørring.

Opbevaring og holdbarhed
Japanpæren opbevares bedst ved 5°C og 90-95 % relativ fugtighed, hvor den kan holde sig i 3-4 måneder.
*saeson*

Kilde
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.

Pyrus pyrifolia






Cookiesinformation