Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Carambole

Carambole, på dansk også kaldet stjernefrugt, tilhører surkløverfamilien (Oxalidaceae).

Carambole menes at stamme fra det tropiske Asien, og den findes stadig vildtvoksende i Indonesien. Herfra er den spredt til resten af den tropiske verden og til de subtropiske områder, hvor risikoen for nattefrost er mindst.

Carambole er et lille stedsegrønt træ. Blomsterne, som sidder i klaser, er rosarøde, hvilket gør træet meget dekorativt.

Carambole er en oval gul frugt med kantede ribber på langs. I tværsnit har frugten facon som en stjerne, heraf navnet stjernefrugt. Frugtkødet er lysegult og gennemskinneligt. Smagen er sur eller syrlig afhængig af type og modenhed. Carambole indeholder, ligesom f.eks. spinat og rabarber, oxalsyre. Oxalsyren binder kalk og kan neutraliseres ved et tilsætte kalciumklorid. Med de små mængder carambole, der spises, har dette dog ingen betydning.

Betydning i kosten
Carambole indeholder væsentlige mængder C-vitamin.

Opbevaring og holdbarhed
Den bedste opbevaring er ved 5-7°C og 90-95 % relativ fugtighed, hvor carambole kan holde sig i ca. 3 uger.
*saeson*

Kilde
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.

Averrhoa carambola






Cookiesinformation