Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Krydderplanter

Krydderplanter er et-, to- eller flerårige urter, hvorfra enkelte dele af planten anvendes i frisk tilstand som krydderi i maden. De enkelte planter identificeres på hver deres karakteristiske aroma, der fremkommer, når man gnider på bladene. Eksempler på krydderplanter er basilikum, citronmelisse, dil, esdragon, timian, brøndkarse, karse, persille, merian, mynte, purløg, salvie og rosmarin.

Kendskabet til krydderurterne går langt tilbage i tiden, hvor størstedelen har været benyttet både i madlavning og som medicin. I middelalderen var det munkene, der i Europas klosterhaver dyrkede urterne til medicinsk brug, og mange af planterne har navne, der stammer herfra.

Krydderplanter kan typisk købes friske i potter og kan leve videre hjemme enten i potter inden døre og på altanen eller plantes i haven. Sommeren igennem kan man så plukke de friske urter. For at have til vinterbrug må man tørre eller fryse en portion af sommerens høst. Det bedste høsttidspunkt for blade er lige inden blomstringen, da de på dette tidspunkt indeholder mest aroma og smag. Frysning er at foretrække frem for tørring. Dette er lettere og smagen bevares bedre. Tørrede krydderurter er mere koncentrerede i smagen end de friske, fordi vandindholdet er fjernet. En spiseskefuld frisk krydderurt svarer omtrent til en teskefuld tørret. De frosne urter derimod anvendes i samme mængde som de friske.

For mange af krydderurterne gælder det, at de taber smag ved kogning og derfor tilsættes lige før servering. Urterne nippes fri for grove stilke og lignende og skylles i koldt vand, hvis det er nødvendigt. Lad dem derefter dryppe godt af, inden de umiddelbart før brug hakkes fint. Andre mere stærkt smagende urter kan koge med. Enten tilberedt som ovenfor eller som hele blade eller kviste, der, ligesom laurbærblade, fjernes igen inden serveringen.

Af en enkelt eller flere af urterne sammen kan man lave kryddereddike. Man kommer urter og eddike på flaske, som derefter skal trække i 5-6 uger, så aromastofferne trækkes ud i eddiken. Der kan også anvendes snaps i stedet for eddike.

Betydning i kosten
For alle krydderurter gælder, at selvom de er rige på C-vitamin og mineraler, så bidrager de ikke med væsentlige næringsstoffer, fordi de anvendes i små mængder.

Typiske fejl
Udtørrede rødder og visne blade.

Opbevaring og holdbarhed
Krydderurter i potter opbevares bedst ved 10°C og 85-95 % relativ fugtighed. Karse og brøndkarse dog ved 0-4°C. Afskårne krydderurter opbevares bedst ved 0°C og 95-100 % relativ fugtighed.
*saeson*

Kilde
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.

-






Cookiesinformation