Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Laos

Laos hører til ingefærfamilien (Zingiberaceae). Den stammer fra den sydkinesiske ø Hainan, men dyrkes nu over hele Sydøstasien, fortrinsvis i Thailand.

Laos er en staude, som kan blive flere meter høj. Bladene er lancetformede og glatte. Blomsterstanden er lang og overhængende med et væld af røde eller hvide blomster. Frugterne er røde kapsler, hvori de små frø sidder. Rodstokken, som er den del, der anvendes, er ca. 1 m. lang. Stokken indeholder 2 skarpt smagende stoffer, galganol og alpinol, som er med til at give laos den karakteristiske smag.

Laos anvendes som krydderi på samme måde som frisk ingefær. Den kaldes også Siam-ingefær og anvendes en del til karry i stedet for ingefær.

Opbevaring og holdbarhed
Laos opbevares bedst ved 10-12°C og 75-80 % relativ fugtighed.
*saeson*

Kilde
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.

Languas galanga






Cookiesinformation