|
Leksikon
Ingefær
Ingefær hører til ingefærfamilien (Zingiberaceae). Den er en gammel kulturplante, som har været dyrket i mange tusinde år i Indien og Kina. Ingefærens oprindelse kendes ikke. Arabiske købmænd bragte ingefær til Mellemøsten og Europa. Optegnelser fra omkring Jesu tid beskriver anvendelsen af ingefær, bl.a. som lægemiddel. Omkring år 1200 blev ingefær bragt til Afrika af araberne. Nu kendes ingefær overalt, men dyrkning er især koncentreret i Indien og Kina.
Ingefær er en flerårig urt, ca. 1 m. høj. Planten har to slags skud; den ene bærer kun blade, den anden, hvis stængel er skællet, bærer en stor gul blomst, som dog kun sjældent danner frø. Ingefær formeres næsten udelukkende ved rodskud.
Rodstænglerne, som er den spiselige del, er kraftige, fingerdelte og stærkt arrede efter blade og skud. De er udvendig lysebrune, og indvendig har de en svag gul-grøn farve. Stænglerne indeholder æteriske olier med en brændende smag, som skyldes stofferne gingerol og zingeron.
Frisk ingefær bruges mest i små mængder som krydderi. Det sælges også som tørret krydderi, både helt og stødt, samt som hele syltede ingefær.
*lmtabel* Opbevaring og holdbarhed
Frisk ingefær opbevares bedst ved 10-12°C og 70-75 % relativ fugtighed, hvor det kan holde sig i 3-4 måneder.
*saeson* Kilde
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding. Zingiber officinale
|