|
Leksikon
Hovedsalat
Hovedsalat hører til de kurvblomstrende planter (Compositae). Hovedsalat, som vi kender det, stammer sandsynligvis fra de vilde former, der findes udbredt i Sydeuropa, Lilleasien og Nordafrika. I oldtiden blev salat brugt som kulturplante i Grækenland, bl.a. på grund af mælkesaftens virkning som lægemiddel. Omkring det 14. århundrede blev den dyrket i England, og nogle hundrede år senere kom den til Danmark.
Hovedsalat dyrkes meget i private haver på friland, men erhvervsmæssigt sker dyrkningen i Danmark nu næsten udelukkende i væksthus.
Der findes et meget stort antal sorter tilpasset de skiftende årstiders lys- og temperaturforhold. Bladene sidder sammen i en roset, som bliver fast og kompakt, efterhånden som hovedet udvikler sig. I faste hoveder er de indre blade lysegule eller næsten farveløse.
Betydning i kosten
Hovedsalat hører til blandt de lavenergiholdige grønsager. Hovedsalat har et stort indhold af vitaminerne A, C og K samt mineralerne kalcium, mangan og kalium.
*lmtabel* Typiske fejl
Udtørring, misfarvning, råd, løse hoveder, urenheder og rust.
Opbevaring og holdbarhed
Hovedsalat opbevares bedst ved 0°C og 95-100 % relativ fugtighed, hvor det kan holde sig i op til 10 døgn.
*saeson*
Kilde
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.
Lactuca sativa L. var. capitata L.
|