|
Leksikon
Peberfrugt
Peberfrugt, eller sød peber, som det også kaldes, hører til natskyggefamilien (Solanaceae). Peberfrugt er ikke i familie med de krydderier, vi kender som peber og som stammer fra forskellige arter af peberfamilien. Alle capsicum-arter indeholder stoffet capsaicin, som giver den karakteristiske smag, vi især kender fra cayennepeber, paprika og chilipeber.
Peberfrugt er hjemmehørende i Mellem- og Sydamerika, hvorfra den er blevet ført til Europa af de opdagelsesrejsende, og herfra er den atter spredt til Afrika og Asien, hvor man i forvejen kendte lignende typer. Nu dyrkes peberfrugt i næsten alle tropiske og subtropiske lande samt under glas i mange af de øvrige lande, bl.a. Danmark.
Peberfrugt er en én-årig urt. Frugterne, som udgør de spiselige dele, er oppustede og hule, og i denne hulhed sidder de flade, gule frø.
Peberfrugt findes i mange forskellige former og farver. Den umodne frugt er oftest grøn. Den modne kan være rød, hvid, gul, orange, brun og endog grøn. De røde og gule modne peberfrugter er de mildeste og mest søde.
Betydning i kosten
Peberfrugt hører til blandt de energifattige grønsager. De har et betydeligt indhold af vitaminerne C og B, mineralet kalium og af kostfibre.
*lmtabel* Typiske fejl
Udtørring, råd, skimmel og køleskader (indsunkne pletter, ofte med begyndende rådangreb).
Opbevaring og holdbarhed
Peberfrugt opbevares bedst ved 7-10°C og 90-95 % relativ fugtighed, hvor de grønne kan holde sig i ca. 14 døgn og de røde i ca. 7 døgn.
*saeson* Konserveringsformer
Dybfrysning
Peberfrugterne flækkes og frøstolen fjernes. Inden emballering kan de evt. skæres i stimler.
Dybfrosne peberfrugter kan bruges direkte fra fryseren, men de har mistet sprødheden. Henkogning
Peberfrugterne renses og pakkes tæt i henkogningsglas. En saltlage bestående af ½ liter kogt, koldt vand og 1 tsk. salt.
Kilder
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.
Kirsten Fasmer, ”Forrådsbogen” , Høst & Søns Forlag, København 1981. Capsicum annuum L. var. grossum
|