|
Leksikon
Ribs
Ribs hører til stenbrækfamilien (Saxifragaceae). Forskellige arter er vildtvoksende i Europa, Asien og Nordamerika. Ved krydsninger og forædling på disse vilde arter er fremkommet de ribssorter, vi kender i dag.
Ribs har været almindeligt kendt og dyrket i middelalderen, og forskellige sorter omtales fra slutningen af 1500-tallet. I Danmark har bærrene været indsamlet i århundreder, bl.a. menes vikingerne at have bidraget til ribsens spredning, men først fra 1600-tallet findes beskrivelser af sorter og brug af ribs. F.eks. nævnes rød ribsvin 1625 i et regnskab fra enkedronning Sophies vinkælder. Også syltning af ribs var almindeligt kendt i 1600-tallet, og i løbet af 1700-tallet findes ribsbusken i næsten alle haver. Den berømte danske rødgrød opfindes dog først i slutningen af 1800-tallet.
Produktionen i dag er ret beskeden, 400-500 tons svarende til ca. 80 ha. Avlen går næsten udelukkende til industrien, til saft- og vinfremstilling.
Der findes foruden de røde ribs også hvide og gule typer. Disse egner sig især til fremstilling af vin.
Betydning i kosten
Ribs hører til blandt de moderat energirige frugter. De indeholder en vis mængde C-vitamin.
*lmtabel* Typiske fejl
Skimmel, råd, udtørring, trykskader og uensartet modenhed.
Opbevaring og holdbarhed
Ribs opbevares bedst ved 0°C og 95-100 % relativ fugtighed, hvor holdbarheden er ca. 20 døgn. Ved 20°C er holdbarheden 2 døgn.
*saeson* Konserveringsformer
Dybfrysning
Ribsklaserne kan fryses ned som de er. De er lette at trille fra ribberne, lige når de er taget ud af fryseren.
Der er også muligt at drysse ribsene med sukker direkte i fryseemballagen. Til 1 kg ribs bruges 250 g sukker. Syltning
1 kg ribbede ribs
1 dl vand
Ca. 600 sukker
1 tsk. konserveringsmiddel Skyl bærrene og kog dem i vandet ved svag varme i nogle minutter. Drys sukkeret i og bring gryden langsomt til kogepunktet. Sluk for blusset, skum, tilsæt konserveringsmiddel og hæld syltetøjet i glas og luk med tætsluttende låg. Saft
1 kg uribbede ribs
3 dl vand
Pr. liter saft bruges 350 g sukker
1 spsk. konserveringsmiddel Ribsklaserne skylles og bringes langsomt til kog under låg sammen med vandet. Bærrene skal koge indtil brister, hvorefter de knuses mod grydekanten. Mosen hældes i en saftpose og stilles til afdrypning. Saften måles og der gives et opkog med 350 g sukker pr. liter saft, hvorefter den skummes, konserveringsmidlet tilsættes og saften hældes på flasker. Gelé
1 kg uribbede, knapt modne ribs
2 dl vand
Pr. liter saft bruges 750 - 1000 g sukker
½ spsk. konserveringsmiddel Ribsklaserne skylles og bringes langsomt til kog under låg sammen med vandet. Bærrene skal koges indtil de brister, hvorefter de knuses mod grydekanten. Mosen hældes i en saftpose og stilles til afdrypning. Saftposen skal dryppe omhyggeligt af, da det er den sidste saft som er mest pektinrig. Pektin har en stivende effekt. Hvis man presser saftposen bliver geléen uklar.
Saften måles og koges sammen med 750 –1000 g sukker pr. liter saft i ca. 10 min, eller til geléen kan bestå geléprøven. Ved geléprøve dyppes en ren ske i saften og holdes højt, mens den drypper af. Bliver den sidste dråbe hængende på skeen, vil geléen være færdig. Geléen skummes, konserveringsmidlet tilsættes og hældes i små glas, som lukkes med det samme.
Kilder
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.
Kirsten Fasmer, ”Forrådsbogen” , Høst & Søns Forlag, København 1981. Ribes rubrum o.a.
|