|
Leksikon Bønner
Bønne tilhører ærteblomstfamilien (Papilionaceae), og de 2 mest almindelige arter i Danmark er pralbønne (Phaseolus coccineus) og havebønne (Phaseolus vulgaris).
Det menes, at bønnerne oprindeligt stammer fra Mellemamerika. De ældste fund af bønner dateres mellem 7000-4300 f. Kr. fra Mexico. Til Europa kommer de i 1500-tallet og nævnes første gang i Danmark i 1647.
Pralbønnen er kun meget lidt anvendt i Danmark som grønsag, hvorimod den dyrkes en del i haverne som prydvækst. Pralbønnen er betydelig større end havebønnen og er desuden bredere og foretrækkes flad, dvs. med ikke udviklede frø.
Af havebønnen findes en række typer, hvor kun brydbønner og voksbønner er almindeligt kendt i Danmark. Brydbønner er runde og kødfulde, og afhængig af længden bruges de enten hele eller skåret i mindre stykker. Voksbønnerne er gule og ligeledes runde og kødfulde. Tidligere var det nødvendigt at ribbe bønnerne før brug, men i dag er næsten alle sorter ribbefri.
Bønner er en varmekrævende kultur, og Danmark ligger på nordgrænsen for dyrkning, hvilket giver meget svingende udbytter fra år til år. Dette har medført, at dyrkningen af bønner i Danmark til industri er ophørt, mens bønner til konsum stadig produceres. Inden for denne kultur er selvpluk blevet populært.
Betydning i kosten Bønner hører til de moderat energiholdige grønsager. De indeholder meget af vitaminerne A, folacin, C og K samt af mineralet kalium og af kostfibre. *lmtabel* Typiske fejl Udtørring, misfarvning, rådne ender, svampepletter, kernestørrelsen, jordforurening og indsunkne pletter.
Opbevaring og holdbarhed Bønner opbevares bedst ved 5-6°C og 95-100 % relativ fugtighed, hvor de kan holde sig i op til 7 døgn. *saeson*Konserveringsformer Tørring Bønner, der skal tørres, skal være helt modne, hvorefter hele planten trækkes op og hænges med rodenden opad enten under taghænget eller i et tørt, velventileret rum. Derefter tærskes bønnerne af planterne. Man kan eftertørre en halv time i ovnen ved ca. 80°C for at dræbe eventuelle insektskæg og orm. Bønnerne bør opbevares tørt. Dybfrysning Bønner er meget velegnet til dybfrysning. De plukkes, før de bliver for grove, skæres eventuelt i mindre stykker, blancheres 3 min., emballeres og fryses ned. Henkogning 1 kg rensede bønner 4 dl vand 1 tsk. Salt Evt. 2 knsp. vinsyre Blancher bønnerne i vandet og pak dem tæt i henkogningsglas. Tilsæt salt og evt. en knsp. vinsyre for at undgå misfarvning til blancheringsvandet. Giv blancheringsvandet et opkog og hæld det over bønnerne, der skal være helt dækkede. Luk og henkog straks over to omgange, første gang 35 min ved 100°C, anden gang i 30 min
Kilder Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding. Kirsten Fasmer, ”Forrådsbogen” , Høst & Søns Forlag, København 1981.Phaseolus coccineus, Phaseolus vulgaris
|